Vil du gøre en forskel – også om aftenen? - Altiden
Altiden
Vil du gøre en forskel – også om aftenen på Skovsminde?
Skovsminde Plejecenter søger en engageret og omsorgsfuld aftenvagt, der har lyst til at arbejde ligeligt fordelt mellem to afdelinger i vores skønne hus.
Arbejdstid og struktur
- Aftenvagter kl. 16.00–21.00
- 5–2 rul
- Fast struktur og god balance mellem arbejde og fritid
Stillingen
Du bliver en del af et fagligt stærkt og positivt team, hvor:
- Samarbejde og respekt er i fokus
- Borgeren altid er i centrum
- Du arbejder på tværs af to afdelinger og får variation i hverdagen
- Løn efter FOA-overenskomst
- Mulighed for privat sundhedsforsikring for dig og dine børn
Den gode dag – vores omsorgsmodel
Vores mål er, at beboerne skal føle sig trygge og godt tilpas. Vi prioriterer høj kvalitet i omsorg og service samtidig med, at hver dag byder på indholdsrige oplevelser.
Vi arbejder efter Altidens omsorgsmodel, Den gode dag, som tager udgangspunkt i personcentreret omsorg. Det betyder, at beboeren altid er omdrejningspunktet, og deres selvbestemmelse prioriteres højt. Du bliver med til at sikre, at hver dag bliver meningsfuld og tilpasset den enkelte.
Vi søger dig, som
- Har erfaring fra pleje og omsorg (eller lyst til at lære)
- Er ansvarlig, mødestabil og imødekommende
- Trives i aftenvagter og kan bevare overblikket
- Bidrager med godt humør og en positiv tilgang
Vi tilbyder
- En overskuelig deltidsstilling i aftentimerne
- Et moderne plejecenter med fokus på trivsel aktivitet og hygge
- Engagerede kolleger og god introduktion, vi slipper dig først når du føler dig klar
- Et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og menneskelighed
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte, afdelingsleder
Dorthe Baundal på telefon 5213 0106 eller
Annika Rosendal på: 3169 3389
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
Afdeling
Ældreområdet
Rolle
Social- og sundhedshjælper
Lokationer
Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Ansættelsesform
Deltid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Siden 2000 har vi arbejdet med at hjælpe sårbare mennesker, når de har brug for en hånd, en skulder eller en assisteret hverdag ud fra vores primære opgave – at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. Her får du indblik i vores historie.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
