Social og Sundheds assistent søges til vores herlige hjemmepleje i aftenvagt

Hørsholm Kommune



Social og Sundheds assistent søges til vores herlige hjemmepleje i aftenvagt

Vil du være en del af et aftenteam, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd – og hvor du hver dag gør en reel forskel for mennesker i deres eget hjem? Hos Hørsholm Hjemmepleje søger vi en dygtig og engageret Social- og Sundhedsassistent til fast aftenvagt. Vi leder efter dig, der trives med ansvar, arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter stærkt kollegialt samarbejde og høj faglig kvalitet.

Om stillingen
Som Social- og Sundhedsassistent i aftenvagten vil du få en vigtig rolle i den daglige pleje og omsorg for vores borgere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en hverdag med varierede opgaver.

Hos os bliver du en vigtig del af et ambitiøst og omsorgsfuldt team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og skaber tryghed og livskvalitet for borgerne – hver eneste dag. Du får en hverdag med spændende sygeplejefaglige opgaver, stor tillid og mulighed for at sætte dine kompetencer i spil.

Stillingen indebærer blandt andet:

  • Delegerede sygeplejeopgaver
  • Varetagelse af vagttelefon
  • Faglig sparring og støtte til SSH-kolleger i distriktet
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Medansvar for at skabe tryghed og kontinuitet for borgerne

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Social- og Sundhedsassistent
  • Trives med koordinering og kan håndtere vagttelefonen professionelt og roligt
  • Har erfaring fra hjemmepleje eller lignende område – gerne, men ikke et krav
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er fagligt nysgerrig og har fokus på kvalitet i plejen
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling i aftenvagt
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og kvalitet
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Fleksibel mødetid

Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte Rose-Marie eller Heidi på tlf.: 24948095 eller 23622865, hvis du vil vide mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Hørsholm Alle 4 2070 Hørsholm

Lokation: Hørsholm Hjemmepleje


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!