Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 Faglig stærk social- og sundhedsassistent som oplæringsvejleder i Dagvagt til Jægersborghave 2.sal syd

Gentofte Kommune



Er du faglig stærk, professionel i din kommunikation og besidder et godt overblik? Er du parat til at tage næste skridt i din karriere?

Så søger vi dig som vores nye Social- og sundhedsassistent som oplæringsvejleder i dagvagt pr.1.9.26 eller efter aftale. Du vil skulle arbejde hver 3. weekend. Arbejdstiden er mellem kl.7 eller 8 til kl.15. Stillingen er på mellem 32-37 timer om ugen

Du vil som Social og Sundhedsassistent indgå i et team bestående af en afdelingsleder, to faglige koordinatorer i dagvagt, to ansvarshavende social- og sundhedsassistenter i aftenvagt, samt kollegaer med forskellige uddannelser og baggrund. Der er tæt samarbejde mellem dig som oplæringsvejleder og afdelingslederen, hvor vi bl.a. har individuel sparring og fælles sparring. Du vil i det daglige deltage i plejen på 3-4 beboere, sygeplejeopgaver, og du vil derudover varetage oplæringen af sygeplejestuderende og elever. Dette betyder bl.a. afholdelse af ugentlige vejledersamtaler, refleksionsrum, udarbejdelse af evalueringer i samarbejde med afdelingsleder

Ydermere vil du have forskellige opgaver i relation til kompetenceudvikling og sparring til dine kollegaer.

Jægersborghave arbejder med sansestimuli, beboerkonferencer, det gode måltid, nedbringelse af antipsykotisk medicin, forebyggelse af indlæggelser og det gode hverdagsliv.

Vi har stærke tværfaglige kompetencer til rådighed ved vores demenskonsulent, vores farmakonom og vores udviklingssygeplejerske.

Vi triager og det vil være en fordel hvis du har erfaring med dette. Vi arbejder med palliation og søger en social- og sundhedsassistent, der har kompetencer og erfaring indenfor både farmakologisk og non-farmakologisk palliation, refleksion over etiske dilemmaer, samt den svære samtale.

Hvad kan du lære ved at være vores social- og sundhedsassistent?
Du bliver pivskarp til at skabe refleksion og læring, prioritere, koordinere og uddelegere hensigtsmæssigt i forhold til opgaver og problemstillinger i hverdagen, så beboerne mærker at de er kerneopgaven.

Du får øvet din evne til at inspirere og motivere kolleger, studerende og elever til at ville og kunne udvikle kompetencer

Du erfarer hvad det vil sige at være rollemodel, og får sat din faglighed i spil undervejs.

Hvad kan vi lære af dig?
Vi kan få nye øjne på vores fællesskab og faglighed, så vi kan blive endnu bedre.

Vi kan lære af dine tanker om personcentreret omsorg og få udfordret vores forforståelse.

Vi kan lære af din erfaring og værdier omkring det gode hverdagsliv for beboerne og det gode uddannelsesforløb for elever og studerende

Vi kan tilbyde:
Mulighed for kompetenceudvikling- alt efter hvem du er og hvad du har lyst til.

Omsorgsfulde og engagerede kollegaer, der vil det gode samarbejde

Alsidig stilling med stor medindflydelse og fleksibilitet

En afdelingsleder, der er en del af personalet og beboerens hverdag, arbejder tillidsbaseret ud fra psykologisk tryghed og faglig ledelse.

Vi søger en kollega som:

  • Kan tage ansvar for at beboerne og de pårørende medinddrages i plejen og at behandling og pleje foregår efter gældende retningslinjer og lovgivning.
  • Kan skabe et godt uddannelsesmiljø.
  • Evner den anerkendende, professionelle og problemløsende dialog.
  • Kan dokumentere og kommunikere ubesværet i IT baserede systemer, vi benytter FSIII i Nexus).
  • Kan være rollemodel og kulturbærer.
  • Loyal overfor beslutninger og handler ud fra hvad der er bedst for beboerne og Jægersborghave.
  • Har et ressourcesyn på beboere, pårørende, elever, studerende og kollegaer.
  • Lyst til at videreuddanne sig og holde sig ajourført omkring rollen som oplæringsvejleder.

Samtaler d. 26. juni 2026
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Kathrine Davidsen
Afdelingssygeplejerske

Mobil: 2199 7974

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!