Sundhedsfaglige timelønnede til ortopædkirurgisk sengeafsnit
Region Hovedstaden
Kunne du tænke dig et studiejob eller sommerjob, hvor du bliver en del af hverdagen på et hospital og gør en forskel for patienter?
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1551 på Nordsjællands Hospital søger vi timelønnede kolleger, som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, godt humør og masser af samarbejde.
Måske er du sygeplejestuderende, SSA-elev, medicinstuderende eller nysgerrig på sundhedsvæsenet, men du behøver ikke have erfaring fra hospital – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage til en god hverdag for vores patienter.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en vigtig del af hverdagen på afsnittet og hjælper med både praktiske og patientnære opgaver, fx:
- Servering af mad og drikke
- Hjælp til personlig pleje og forflytning
- Praktiske opgaver på stuerne
- Oprydning
- Sidde fast vagt
- Samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og terapeuter
Vi tilpasser altid dine opgaver til dine kompetencer og sørger for, at du føler dig tryg i det, du laver.
Et job hvor du lærer noget
Hos os får du erfaring med hospitalsverdenen, tværfagligt samarbejde og patientkontakt – samtidig med, at du bliver en del af et afsnit med fokus på læring og udvikling.
Du får:
- To oplæringsdage med fokus på tryghed og introduktion
- Tæt sparring og hjælp fra kolleger i hverdagen
- Mulighed for fleksible vagter, som passer til dit studie eller din sommer
- Erfaring fra et specialiseret sengeafsnit
Hvordan er det at arbejde hos os?
Vi er en blanding af erfarne og nyuddannede kolleger, og vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde.
Hos os hjælper vi hinanden, prioriterer gode pauser og har plads til både faglighed og grin – også på travle dage.
Vi forestiller os, at du:
- Er ansvarsbevidst og stabil
- Trives i samarbejde med andre
- Har lyst til at arbejde med mennesker
- Er nysgerrig og klar på at lære nyt
Vil du med på holdet?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os din ansøgning senest d. 23. juni 2026
Du er også meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Løvenslot på telefon 4829 6860, hvis du vil høre mere eller komme forbi til en kop kaffe og en snak.
Du kan også få et indblik i hverdagen hos os på Instagram: @ortkir_noh
Stillingen er med opstart efter aftale, og vi holder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 23. juni 2026
Lokation: Nordsjællands Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
