Vi søger en social – og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast nattevagt - udekørende

Stevns Kommune



Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og kvalitet om natten? Har du en rehabiliterende tilgang og ser mennesket bag opgaven? Så er du måske vores nye nattevagt.

Vi søger en engageret medarbejder til udekørende nattevagt i tidsrummet kl. 23:00-07:00. Der er mulighed for at arbejde 7-7, 5-2 eller en helt anden kombination, vi er åbne og fleksible ift. tilrettelæggelse af arbejdstiden. Der vil være weekendvagt hver anden uge i lige uge. Du vil være en del af et team på i alt 4 kollegaer, en sygeplejerske og tre social- og sundhedsassistenter eller social og sundhedshjælper. Du vil blive en vigtig del af et fagligt stærkt team med fokus på helhedspleje, værdighed og rehabilitering.

Om stillingen
Nattevagt i Døgnplejen arbejder med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov. Du bidrager til at skabe ro, tryghed og kontinuitet gennem natten, samtidig med at du understøtter borgernes mulighed for at bevare selvstændighed og livskvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægge og tilrettelægge indsatser for borgerne om natten
  • Tage del i akutte opgaver der sker i løbet af natten
  • Observation og dokumentation af borgernes tilstand samt ændringer
  • Medicinhåndtering efter gældende retningslinjer
  • Samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper
  • Praktiske opgaver og sikring af et trygt nattemiljø

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social – og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til borgerne
  • Ser rehabilitering som en naturlig del af plejen
  • Er rolig, stabil og god til at skabe overblik i nattevagten
  • Kan dokumentere fagligt og arbejde struktureret
  • Er i besiddelse af kørekort

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Fokus på faglig udvikling og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at præge arbejdet og bidrage med dine idéer
  • En arbejdsplads hvor omsorg, kvalitet og respekt er i centrum

Introduktion og oplæring
Som ny kollega tilbyder vi et særligt introduktionsforløb, som tilpasses dine behov. Du kan efter ønske blive tilknyttet en mentor, og hele teamet vil gøre sit bedste for at sikre, at du får en tryg og god opstart.

Praktisk information
Vi anvender omsorgssystemet Cura (kendskab er ikke en forudsætning).
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansættelse
Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmåltil stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Det Tværgående Team Jane Alterskjær på tlf.: 21 45 33 82.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026. Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket nedenfor.

Afdeling: Udekørende nat

Ansøgningsfrist: 14 June 2026

Placering: Hovedgaden, 46, 4652, Hårlev, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!