Er du vores kommende Distriktsleder til Hjælp i Hjemmet i Lunderskov ?
Kolding Kommune
Hjælp i Hjemmet er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune. Her er vores vision at arbejde med Selvværd og Sammenhæng, hvor vi konstant er nysgerrige på, hvordan vi samskaber ud fra Borgerens Centrum. En tilgang der er i tråd med den nye Ældrelov og den kommende Sundhedsreform.
Vi søger en nysgerrig og faglig kompetent Distriktsleder til Hjælp i Hjemmet i Lunderskov.
Hjælp i Hjemmet
Hjælp i Hjemmet har borgerrettede opgaver indefor hjemmehjælp og sygepleje. Vi arbjder ud fra borgerens behov og ønsker med afsæt i en forbyggende og rehabiliterende tilgang. Som distriktsleder har du ansvaret for drift, samarbejde samt udvikling med udgangspunkt i visionen Selvværd og Sammenhæng, ledelsesgrundlaget og den tredobbelte bundlinje.
I distrikt Lunderskov er der knap 50 medarbejdere, både uddannede med forskellige baggrunde samt ufaglærte, der arbejder efter både Servicelov, Sundhedslov og Ældrelov.
Lige nu er vi i distriktet især optaget af at realisere den nye Ældrelov, og vi er for at komme tættere på borgerne opdelt i to flerfaglige teams, som dækker både dag- og aftenvagt. Vi vægter den personlige relation, og at borgerne oplever, at der kommer kendt personale i deres hjem.
Distriktslederen bliver understøttet af en konstitueret teamleder og en teamkoordinator.
Som distriktsleder bliver en del af en ambitiøs forvaltning, en dedikeret ledergruppe på 12 samt et mindre klyngesamarbejde. Du køber intuitivt ind på Selvværd og Sammenhæng, og du vil arbejde for, at visionen fortsat slår rødder, vokser og blomstrer alle de steder, hvor medarbejderne møder borgerne. Du besidder evnen til at oversætte det komplekse til konkrete handlinger, når du taler et sprog alle mennesker forstår.
Til gengæld kan vi tilbyde dig en fantastisk spændende og udfordrende lederstilling i et handlekraftigt chefområde. Du vil få opgaver i en spændende kombination mellem den praksisnære drift samt den strategiske udvikling.
Hvad forventer vi af vores nye Distriktsleder?
Vi søger en distriktsleder, som har lyst til at arbejde videre med den faglige kvalitet og vores kultur, hvor der er fokus på faglige kompetencer både mono-og tværfagligt. Personalegruppen består primært af medarbejdere med mange års anciennitet, men spænder også til nyuddannede samt ufaglærte. I distrikt Lunderskov arbejder vi med faste faglige møder såsom: TOBS/Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom, Flerfaglige møder, Borgerkonferencer mm.
Som distriktsleder har du en sundhedsfaglig uddannelse og forventeligt ledelseserfaring. Du kan som leder skabe fremdrift og resultater. Du kan udfordrer os, og du har det nødvendige mod til at italesætte de spændinger, du ser, med respekt for det enkelte mennesker og dennes faglighed
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som definerer og sætter rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor er det også vigtigt, at du kan se dig selv arbejde både strategisk og praktisk med visionen, som vi efterlever gennem vores fem leveregler. De gælder både i mødet med borgeren og i de løsninger, som vi sammen skaber:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er Borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå Borgeren i møde
Det vigtigste er, at vi altid ser borgerne som hele mennesker hvor vi også er nysgerrige på det, som er uden for vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og vi skal finde løsningen sammen med borgeren. Vi skal gøre borgerens ønsker og behov mulige ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper for at samskabe den gode løsning.
Flere oplysninger
Selvværd og Sammenhæng
Kolding kommunes ledelsesgrundlag
Vi har meget på hjertet, og vi vil meget gerne tilbyde dig en snak, inden du søger stillingen. Kontakt derfor gerne Ressourceleder Caroline Bak Jørgensen på 23 25 41 67.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder lederudvikling, sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Det er et krav, du har kørekort til bil.
Ansøgning via knappen "Søg Stillingen"
Ansøgningsfrist er mandag d. 12. juni kl. 8:00. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1. august 2026.
Vi afholder 1. samtalerunde fredag d. 19. juni, hvor der kan indgå en case. Der vil evt. blive en 2. samtale i uge 26.
Der vil evt. blive tilbudt en personprofilanalyse med tilbagemelding mellem 1. og 2. samtale, ligesom vi gerne vil trække referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.
Ansøgningsfrist: d. 15. juni 2026
Afdeling: Ålegården 2-4 6000 Kolding
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
