Stenløse hjemme- og sygepleje søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt senest pr. 1. august 2026
Egedal Kommune
Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere, så se her hvad vi kan tilbyde…
Stenløse hjemme- og sygepleje oplever både et øget borgerindtag og kompleksitet i forløbene - derfor søger vi en ansvarsbevidst og fleksibel social- og sundhedsassistent, primært til aftenvagt mandag og tirsdag og med weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger.
I Stenløse hjemme- og sygepleje arbejder vi i teams, som består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi har daglige triage- og koordineringsmøder ved vagtstart og ugentlige borgermøder både dag og aften. Herudover har vi vores egne sygeplejersker og rehabiliteringskonsulent ansat. Vi er løbende uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, social- og sundhedshjælperelever samt sygeplejestuderende.
Stillingens nøgleopgaver
I Stenløse hjemme- og sygepleje samarbejder vi med borgerne og pårørende om at skabe et godt og langt hverdagsliv i egen bolig. Vi har fokus på hverdags-rehabilitering, koordinering, en god helhedsoplevelse for borgeren samt et godt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med helhedspleje, så du varetager delegerede sygeplejeopgaver, udover den personlige pleje. Disse opgaver får vi løbende flere af.
Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner - både i det nære samarbejde og det tværfaglige. Fleksibilitet er en vigtig faktor i hverdagen, da det daglige arbejde kræver en høj grad af omstillingsparathed.
Vi ønsker, at du- Er nysgerrig, opsøgende og besidder høj faglighed - gerne med erfaring fra lignende stilling
- Kan arbejde selvstændigt og samarbejde med øvrige faggrupper
- Er mødestabil - fordi vi er bedst når vi alle er her og vi vil det bedste for vores borgere
- Er interesseret i god dokumentation i CURA og har kendskab til IT på brugerniveau
- Evner at skabe overblik og struktur
Vi tilbyder
- God trivsel - det er vi kendt for, med tryghed/åbenhed og højt til loftet
- Rig mulighed for medinddragelse
- Bredt tværfagligt samarbejde
- Grundig introduktion og oplæring - herunder fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation sammen med andre nyansatte kollegaer
- Fokus på kontinuerlig faglig udvikling, i form af kurser og kompetenceudviklingsplan i samarbejde med din leder og vores sygeplejefaglige koordinator
- To nærværende og lyttende ledere med fokus på din trivsel
- Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, med weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger - hvis du ønsker et andet timetal, så finder vi også en løsning på det.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte leder Dorte Sommer på telefon 7259 7502 eller på mail eller leder Mette Meyer Loft på telefon 2310 8332 eller på mail .
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2026, men vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest i uge 26. Ansættelse efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.Vil du høre, hvordan det er at arbejde hos os? I filmen nedenfor fortæller vores medarbejder Stina, hvorfor hun er glad for at arbejde inden for sundhedsområdet i Egedal Kommune, og hvad der gør arbejdet meningsfuldt i hverdagen.
Afdeling: Hjemmesygeplejen
Ansøgningsfrist: 19 June 2026
Placering: Damgårdsparken 1B, 3660, Stenløse
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.
