Fast deltidshjælper søges – Frederiksberg/Skibby
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 2000 Frederiksberg og 4050 Skibby
LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde med muskelsvind på 43 år, jeg bor med min hund på Frederiksberg og har sommerhus i Skibby.ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ
Mine dage svinger meget mellem at være afsted hele dagen eller bare slappe af derhjemme. Om sommeren er jeg klart mere aktiv, da solen og lyset giver mig energi.
Jeg dyrker hundesport, floorball og går til keramik. Derhjemme hygger jeg med gaming, krea, træner min hund o.l.
Om sommeren nyder jeg at være frivillig på Grøn Koncert og Cirkus Summarum. Jeg rejser desuden cirka 1 gang om året i forbindelse med floorball og ønsker en hjælper, som har lyst til at rejse med – sammen med en anden hjælper.
Tonen hos mig er meget afslappet, og jeg går meget op i at kunne snakke godt sammen. Opstår der nogle ting, så snakker vi stille og roligt om det og finder en løsning.
Jeg har sommerhus i Vellerup Sommerby i Skibby, så det veksler mellem om man skal møde ind på Frederiksberg eller i sommerhuset. Nogle gange møder man ind et andet sted, som for eksempel i Københavnsområdet eller på Musholm i Korsør. Jeg bor, mere eller mindre, i mit sommerhus i sommerhalvåret og i vinterhalvåret på Frederiksberg.
JOBBESKRIVELSE:
Rent praktisk bruger jeg elkørestol og respirator. Jeg har brug for hjælp til hygiejne, husholdning, madlavning, forflytning osv.
Du behøver ikke at være oplært i respirator, da du bliver oplært her i hjemmet og afslutningsvis kommer ind til en evalueringsdag på Respirationscenter Øst.
Vagterne er længerevarende vagter.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B (manuelt gear)
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Tåle hund
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: 01.09.2026
- Deltid: 18 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 27.06.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende i Skibby
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin på mail: eller på telefon: 71 997 370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200193
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
