Social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion - Rise Parken - Dag
Aabenraa Kommune
Drømmer du om at arbejde med det hele menneske, og vil du gøre en forskel for vores beboere? og vil du samtidig være en rollemodel for vores elever - så er det måske dig, vi søger.
Lidt om os
Rise Parken er et plejehjem, som består af 84 lejligheder fordelt på 7 huse. Vi ligger i et naturskønt område.
Vores mission er at skabe et hverdagsliv med fokus på at styrke og bevare beboerens ressourcer og at støtte beboerne i deres individuelle behov for et trygt hjem.
Vi vil gerne være et sted, hvor beboerne, pårørende og medarbejderne føler sig hjemme og oplever et godt hverdagsliv, som giver livskvalitet. Vil vil være et hjem, der byder familier, venner, naboer og frivillige velkommen.
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- har uddannelsen som vejleder, eller er villig til at tage den ved ansættelsesstart
- kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og evner at strukturere egen arbejdsdag
- er anerkendende i relation til andre mennesker
- kan kommunikere tydeligt og præcist
- er i stand til at håndtere konflikter
- er kulturbærer og en god rollemodel for eleverne – har interesse og forståelse for eleverne og kan differentiere ift. individuelle behov
- kan sikre, at uddannelsesmål og retningslinjer for aktuelle praktikforløb overholdes
- kan indgå i et samarbejde med eleverne og skabe rammer, der fremmer elevernes evne til at refleksion over egen praksis
Vi tilbyder
- en stilling, hvor du som social- og sundhedsassistent sparrer med dine kollegaer omkring plejen af beboerne samt bidrager til at højne kvaliteten i sygeplejen
- mulighed for at arbejde i et flerfagligt miljø bestående af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejerske
- mulighed for at blive udfordret fagligt af både beboere og kollegaer
- sparring med de andre vejledere på Rise Parken
- en arbejdsplads, hvor vi har den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagt med tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Som udgangspunkt skal du påregne arbejde hver 4. weekend.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.
Der gøres opmærksom på, at alle plejehjem i Aabenraa Kommune er røgfrie områder.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Bente H. Clemmesen, tlf. 7376 6530 eller driftsleder Line Bjørnskov, tlf. 7376 6540.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 21. juni 2026.
Ansættelsessamtaler holdes løbende, dog senest den 24. juni 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
21. juni 2026
Tiltrædelse:
1. august 2026
Arbejdssted:
Rise Parken
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Timeantal:
37
Kontakt:
driftsleder Bente H. Clemmesen, tlf. 7376 6530
driftsleder Line Bjørnskov, tlf. 7376 6540
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.
