Det Alternative Plejehjem i Esbjerg søger en fast nattevagt – er det dig?

Esbjerg Kommune



På Det Alternative Plejehjem, Esbjerg Kommune, Ribegade 2, Esbjerg går vi nye veje i omsorgen for vores beboere. Vi arbejder med nærvær, kreativitet, tværfaglighed og en stærk tro på, at livskvalitet skabes i fællesskab. Derfor søger vi nu en engageret medarbejder til vores team, som er klar til at indgå i en fast nattevagtsstilling – specielt savner vi én med en sundhedsfaglig baggrund.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge med mulighed for, at aftale et andet timetal.

Hvem er vi?
Det Alternative Plejehjem er et døgntilbud for borgere med komplekse fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Vores borgere har en baggrund med et aktivt eller tidligere misbrug, som har sat tydelige spor i deres liv, funktionsniveau og trivsel. Vores opgave er at skabe et trygt, stabilt og udviklende miljø, hvor borgerne kan finde ro, struktur og støtte til at mestre deres hverdag.

Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor borgerens egne ønsker, mål og ressourcer er styrende for indsatsen. Borgerinddragelse er ikke et princip på papir – det er en aktiv del af vores daglige praksis. Vi møder borgerne med respekt, tålmodighed og nysgerrighed, og vi arbejder målrettet med at sænke stress- og arousalniveauet hos borgere, der ofte er præget af uro, traumer, impulsivitet eller mistrivsel. Low arousal-tilgangen er derfor en central del af vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde.

Da vores borgere har dobbeltdiagnoser – fx kombinationer af psykiske lidelser, misbrug, somatiske sygdomme og sociale udfordringer – er det en stor fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for dette felt. Vi søger en medarbejder, der både kan arbejde sundhedsfagligt, relationelt og pædagogisk, og som trives i et miljø, hvor ingen dage er ens.

🔍 Hvad vi lægger vægt på hos dig

  • At du er sundhedsfagligt uddannet (SSA, SSH eller anden relevant baggrund)
  • At du kan arbejde fast 7 nattevagter, hvorefter du har 7 dage fri
  • At du kan arbejde 12 timers vagterhver 2. weekend
  • At du kan arbejde selvstændigt, da du er eneste personale i huset (dog har du et samarbejde med kollega fra øvrige tilbud, det ene tilbud ligger nabo til plejehjemmet).
  • At du har kendskab til eller erfaring med dobbeltdiagnoser
  • At du kan arbejde ud fra recovery og borgerinddragelse
  • At du kan anvende low arousal i praksis
  • At du kan bevare ro, overblik og faglighed – også når borgerne er i affekt
  • At du kan arbejde tværfagligt og tænke helhedsorienteret
  • At du har lyst til at skabe relationer, der bygger på tillid, tydelighed og respekt

🧭 Vores tilgang i hverdagen

  • Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og tydelig kommunikation
  • Vi bruger relationen som redskab, og møder borgerne dér, hvor de er
  • Vi har fokus på stabilisering, tryghed og reduktion af konfliktniveau
  • Vi støtter borgerne i at udvikle mestringsstrategier og øge deres livskvalitet
  • Vi dokumenterer systematisk, og arbejder målrettet med faglige metoder

Hvis du har brug for yderligere oplysninger kan Leder Helle Heinsen kontaktes på tlf. 7616 5758 eller Faglig koordinator Birgitte Rossen på tlf. 2724 1983. Det er også muligt at ringe direkte til Det Alternative Plejehjem på 7616 2132.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og ansøgers organisation.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ansøgningsfrist: 24. juni 2026
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation

Kontaktperson
Helle Lautrup Heinsen
Mobil: 29673574

Søg stillingen


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!