Skærehaven søger tilkalde vikar til vågne nattevagter

Region Syddanmark

Skærehaven har 16 pladser fordelt på to mindre bo-grupper. Skærehaven ligger i Nyborg og består af to sammenhængende rækkehuse med 8 to-rums boliger i hvert. Boligerne er bygget i 2014. Hver bolig har eget bad/toilet og thekøkken. Der er til hver bolig en lille lukket terrasse.

Som nattevagt i Skærehaven får du mulighed for:

  • At samarbejde med et fast natteam med super gode kollegaer.
  • At blive grundigt oplært i opgaverne, både omkring borgere og praktiske opgaver
  • At samarbejde med de borgerne som er vågne om natten

Som nattevagtsvikar skal, du:

  • være ansvarlig og målrettet i dit arbejde
  • have en positiv og rolig tilgang til borgerne
  • have erfaring med at arbejde med mennesker
  • arbejde efter en fastlagt struktur
  • være en god kollega

Hvem er vi:
I Skærehaven bor 16 voksne mennesker i alderen 20-62 år.

Fælles for borgere er, at de alle er udviklingshæmmede. Derudover har borgerne meget forskellige handicaps og dermed også forskellige kompetencer, behov og ønsker.

Der bor mennesker med autisme og der er enkelte med psykiatriske tillægshandicaps. Nogle er nonverbale, andre har sprog. Flere borgere er blebrugere.

Vi tror på, at man som mennesker opnår livskvalitet og udvikling når man er aktiv og medinddraget i sit eget liv. Dette betyder at vi arbejder med, at borgere skal være aktører i deres eget liv også om natten.

I Skærehaven er alle borgere mobile. De har alle, i større eller mindre grad, behov for støtte og vejledning til personlig pleje. Alle borgere er afhængige af, at den dagligdag som er tilrettelagt for – og med dem, bliver overholdt. Der kan forekomme udadrettet adfærd, der arbejdes med forebyggelse af denne adfærd.

Vi arbejder med teamorienteret struktur.

Vi arbejder med borgerne ud fra værdierne:

  • Vi tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og støtter udviklingen derfra.
  • Borgeren er aktør i eget liv.
  • Borgeren har krav på udvikling, med- og selvbestemmelse Borgerens individuelle plan er styringsredskab i hverdagen for borgeren, men, også for medarbejderne.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 34061. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansøgningsfrist d. 25. juni 2026

Samtaler afholdes løbende og senest 2. juli 2026

Ønsker du yderligere information, så kontakt afdelingsleder Jeanette Nørregaard på tlf. 29428576 (ikke i uge 25)

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: vågen nattevagt

Arbejdssted: Nyborg

Ansøgningsfrist: d. 25. juni 2026


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 25.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!