Gør en forskel for unge med særlige behov – bliv pædagogisk tilkaldevikar hos HabitusHuset Bøgelund

Habitus



Vil du have et meningsfuldt arbejde, hvor din faglighed, omsorg og relationskompetence gør en reel forskel for unge med særlige behov?

Vil du have et meningsfuldt arbejde, hvor din faglighed, omsorg og relationskompetence gør en reel forskel for unge med særlige behov?

Hos HabitusHuset Bøgelund søger vi engagerede pædagogiske tilkaldevikarer, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab og bidrage til trygge, strukturerede rammer for vores borgere.

Vi søger lige nu:

  • Tilkaldevikarer til aften-, weekend- og feriearbejde i Voksen Gruppen, Unge Gruppen og Ekstern Gruppen.

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe udvikling, trivsel og livskvalitet for unge med autismespektrumsforstyrrelser, social-emotionelle udfordringer og andre funktionsnedsættelser.

Vi forestiller os, at du:

  • Er rolig, ansvarsbevidst og trives i et struktureret miljø.
  • Har erfaring med – eller interesse for – mennesker med autismespektrumsforstyrrelser og fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
  • Er mødestabil, fleksibel og kan arbejde på skiftende tidspunkter.
  • Har gode IT-kompetencer og kan navigere på digitale platforme.
  • Tager medansvar for høj faglig kvalitet og udvikling.
  • Har et udviklingsorienteret syn og en mentaliseringsevne, der bidrager til at de unge får medinddragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og idéer.
  • Er dygtig til at skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og kolleger.
  • Bevarer overblikket i udfordrende situationer og møder andre med empati.
  • Har kørekort (kategori B).

Derfor skal du vælge Bøgelund
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og plads til forskelligheder. Du får engagerede kolleger fra flere faggrupper, som sparrer med hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, respekt og en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for vores borgere.

Om HabitusHuset Bøgelund
Som medarbejder i HabitusHuset Bøgelund bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor borgerne er i centrum. Vi er et bo- og behandlingstilbud med plads til 27 unge mennesker i aldersgruppen 15-30 år. Målgruppen er sent udviklede med social-emotionelle udfordringer og andre diagnoser.

På Bøgelund kan du se frem til en hverdag med struktur og forudsigelighed, der er med til at skabe ro og tryghed for borgerne. Du vil indgå i et fast team omkring borgeren, men samtidig skulle samarbejde med de øvrige tre teams på Bøgelund CFU. Du kan forvente en arbejdsplads præget af rummelighed, høj arbejdsglæde og plads til ærlige, konstruktive dialoger. Det er vigtigt for os at kunne sparre med hinanden, så vi i fællesskab sikrer, at vi løfter i flok.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger, der udgør en bred faggruppe bestående af bl.a. pædagoger, SOSU-assistenter, faglærer, socialrådgivere. Vi ser på vores forskelligheder som en styrke, hvor vi kan lære af hinanden og give plads til vores individuelle kompetencer.

Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når de rette kolleger er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud

Du har også mulighed for at læse mere om os på Bøgelunds egen hjemmeside www.bcfu.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Dorthe Daa Therkelsen, på tlf. 2014 0699.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Afdeling: HabitusHuset Bøgelund CFU

Ansøgningsfrist: 28 August 2026

Placering: Plantagevej 2A, 7300, Jelling, Denmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 28.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!