Social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk Akutmodtagelse Intensiv, Psykiatrien Slagelse

Region Sjælland



Har du interesse for psykiatrien og trives i et akutmiljø med højt patientflow og skiftende tempo, er du måske vores nye kollega.

PAMI er et intensivt akutafsnit, som tilbyder kort stabiliserende behandling til den mest komplekse målgruppe, som omfatter svær psykisk sygdom. Patienter visiteres som udgangspunkt direkte til afsnittet og kan både være frivilligt indlagte, underlagt tvangsforanstaltninger eller domsanbragt.

Afsnittet åbnede i 2020 og er et intensivt akutafsnit med 10 sengepladser, hvoraf 4 er højintensive. To centrale indsatsområder i behandlingen er forebyggelse af tvang samt arbejdet med Region Sjællands selvskadestrategi.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, pædagoger, peer-medarbejdere og sekretær.

I det tværfaglige samarbejde arbejder vi målrettet med at forebygge tvang, hvor deeskalering spiller en væsentlig rolle. Vi tilbyder gode fysiske rammer og faciliteter samt TRYG-træning, supervision og undervisning.

Som nyansat SSA bliver du en del af vores onboardingprogram, hvor du blandt andet får tilknyttet en mentor. På den måde sikrer vi, at du får en god start og hurtigt bliver en del af fællesskabet og afsnittet. Du vil desuden være i løbende dialog med din nærmeste leder.

Derudover arbejder ledelsen i tæt samarbejde med dig for at sikre løbende kompetenceudvikling, så dine kompetencer følger med den stigende kompleksitet i opgaverne i akutområdet.

Vi ønsker en SSA som

  • Gerne har erfaring fra det psykiatriske speciale
  • Har gode samarbejdsevner
  • Besidder evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Kan navigere i varierende arbejdstempo og en til tider uforudsigelig hverdag
  • Bidrager med engagement, professionel og faglig tilgang til opgavevaretagelsen
  • Ønsker at være med til at gøre en forskel for mennesker der har det psykisk svært og har et akut psykiatrisk behandlingsbehov
  • Har lyst og mod på at arbejde forebyggende og deeskalerende, herunder at være nysgerrig på nye veje i mødet med patienterne, i tæt samarbejde med kollegaer
  • Kan udvise gensidig fleksibilitet

Yderligere information
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med start den 1. juli 2026 eller efter aftale. Der må forventes weekendarbejde hver 2-3. weekend.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Andreas Bertelsen, telefon 23 99 80 01 .

Samtaler afholdes løbende

Løn og ansættelsesvilkår
Der indhentes reference ved alle nyansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Andreas Bertelsen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Slagelse

QUICKNR.
052861

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
10. juni 2026

ANSØGNINGSFRIST
21. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!