SSA Dagvagt søges til Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje

Horsens Kommune



Vil du være en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og indflydelse på din vagtplan?

Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel – helt tæt på borgerens hverdag?
Hos os møder du et stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed og en synlig ledelse, der prioriterer sparring, udvikling og nærvær i hverdagen.

I Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje søger vi en social- og sundhedsassistent til blandede vagter samt arbejde hver 3. weekend. Der vil være tale om primært dagvagter.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi arbejder med helhedspleje, komplekse borgerforløb og stærkt tværfagligt samarbejde – altid med borgeren i centrum.

Hvem er vi?
Din kommende arbejdsplads er beliggende i et landdistrikt med base i Østbirk, hvor vi arbejder i mindre tværfaglige teams bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte medarbejdere.
Hos os bliver du hurtigt en del af fællesskabet.
Vi har en uformel omgangstone, let til grin og stor gensidig respekt for hinanden og den faglighed, vi hver især bringer ind i teamet.

Vi holder dagligt tavlemøde med triagering, hvor vi sammen planlægger og koordinerer indsatser hos borgerne.
Derudover afholder vi ugentlige tværfaglige/borgernære teammøder med deltagelse af blandt andet terapeuter og visitatorer, så vi sammen kan skabe meningsfulde og sammenhængende borgerforløb.
Vi arbejder rehabiliterende og målrettet med helhedspleje, hvor borgerens egen mestring, livskvalitet og selvbestemmelse er i fokus.
Samtidig er vi i en spændende udvikling, hvor vi arbejder med velfærdsteknologiske løsninger, lokale partnerskaber og nye måder at organisere arbejdet med blandt andet skærmbesøg.
Vi arbejder med selvbestemmende vagtplanlægning (pusleplaner), hvor medarbejderne i højere grad får indflydelse på egne vagter og arbejdsplaner.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed, engagement og godt humør
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og tæt tværfagligt samarbejde
  • Grundig introduktion og onboarding tilpasset dine behov
  • Daglig faglig sparring med kollegaer
  • En arbejdsplads med synlig ledelse og fokus på fælles faglig udvikling
  • Mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og gøre en reel forskel i borgernes hverdag
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på velfærdsteknologi og medarbejderinddragelse

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at arbejde primært i dagvagt
  • Trives i en hverdag med både selvstændighed og teamwork
  • Er fagligt nysgerrig og tager ansvar
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Kan bevare overblik og skabe gode løsninger – også på travle dage
  • Har blik for helhedspleje og sætter borgeren i centrum
  • Har kørekort

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Ansættelse ønskes hurtigst muligt eller pr. 01.08.26.

Ansøgningsfrist: 26.06.26

Samtaler: Afholdes løbende

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du mærke stemningen og høre mere om hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.

Kontakt:
Daglig leder
Katrine Birch Drud-Jensen
Tlf. 23 25 46 22

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Ansøgningsfrist:
26. juni 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Stillingsbetegnelse:
Social- og Sundhedsassistent

Kontakt:
Katrine Elisabeth Birch Drud-Jensen
Tlf: 23 25 46 22

Arbejdssted:
Team Østbirk - Gedved SÆ


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!