Socialpædagog til fast stilling på botilbud for voksne

Region Syddanmark

Vil du være med til at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet for vores borgere? Østruplund er et højt specialiseret §108-botilbud for voksne med udviklingshæmning, som har komplekse støttebehov, enkelte borgere kan være domfældte.

Hos os går høj faglighed og kollegial støtte hånd i hånd, fordi vi ved, at de bedste resultater for borgerne skabes gennem et stærkt fagligt fællesskab.

Du har nu mulighed for at blive en del af fællesskabet på Østruplund, afd. Slottet.

Vi søger en uddannet socialpædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.

Vi tilbyder:

• Et spændende og meningsfuldt arbejde inden for det specialiserede socialområde
• En engageret, faglig og nærværende ledelse
• Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kollegaer
• En grundig introduktion til arbejdet
• Et grunduddannelsesforløb, der giver dig den nødvendige faglige viden
• Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
• En arbejdsplads med høj grad af tillid, medindflydelse og medansvar
• Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

Hvem er du?

Arbejdet med borgerne på Slottet er både spændende, komplekst og udviklende. Derfor søger vi en socialpædagog, som møder mennesker med respekt, nysgerrighed og faglighed.

Du:

• Har lyst til at bidrage til den faglige udvikling på Slottet
• Er nærværende, empatisk og rummelig
• Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer
• Kan motivere og støtte mennesker med forskellige behov
• Har humor og bidrager positivt til fællesskabet
• Tager afsæt i et menneskesyn, hvor adfærd forstås som et udtryk for vanskeligheder, snarere end at personen betragtes som vanskelig.

Din arbejdsdag:

Som socialpædagog på Slottet vil du blandt andet:

• Støtte borgerne i at skabe struktur og et indholdsrigt liv i deres hverdag
• Deltage i individuelle og fælles aktiviteter
• Arbejde relationsskabende og udviklingsorienteret
• Støtte borgerne i at håndtere daglige udfordringer
• Bidrage til en høj faglig kvalitet i dokumentationsarbejdet
• Samarbejde tæt med kolleger og øvrige faggrupper

Har du særlige kompetencer eller interesser, som kan bringes i spil til gavn for borgerne, vil vi meget gerne høre om dem.

Hvem er vi?

På Slottet er vi en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andet socialpædagoger, socialrådgiver, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.

Fælles for os er, at vi hjælper hinanden, deler viden og samarbejder på tværs af fagligheder for at skabe de bedst mulige rammer for borgerne.

Vores tilgang er anerkendende og udviklingsorienteret. Vi arbejder målrettet med at styrke borgernes fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige kompetencer med henblik på størst mulig livskvalitet, selvstændighed

og deltagelse i fællesskaber.

Arbejdstid og praktiske forhold:

Der arbejdes i skiftende arbejdstider, herunder dag-, aften-, weekend- og helligdage i tidsrummet kl. 06.45-23.00.

Arbejdstiden planlægges i en 4-ugers turnus, og du skal forvente cirka 8 aftenvagter og 8 dagvagter i alt 16 vagter pr. 4 uger.

Vi tilstræber størst mulig gensidig fleksibilitet og inddrager medarbejderne i planlægningen af arbejdstiden.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension på https://www.okportal.dk/media/3qzfrimd/32381.pdf. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Derudover forventer vi, at du:

• Har kørekort
• Straffeattest indhentes

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Kort om Østruplund:

Østruplund er en del af Specialcenter Syddanmark under Region Syddanmark.
Der bor 34 borgere på botilbuddet fordelt på tre afdelinger, heraf 10 borgere på Slottet. Derudover har vi aktivitets- og samværstilbud. Vi er cirka 100 medarbejdere på tværs af organisationen.

Du kan læse mere om Østruplund via vores link:

Østruplund

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?

Så send din ansøgning senest 1. juli 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 3. og 6. juli 2026. Vi er opmærksomme på, at datoerne ligger tæt på sommerferien. Hvis du ikke har mulighed for at deltage disse dage, så skriv det gerne i din ansøgning, så finder vi en løsning.

Vi er stolte af vores arbejdsplads, vores faglighed og det fællesskab, vi har skabt på Slottet. Derfor vil vi meget gerne vise det frem.

Hvis du overvejer at søge stillingen, anbefaler vi, at du kommer forbi til et uforpligtende besøg eller en telefonisk samtale. Det giver dig mulighed for at fornemme stemningen og få et indblik i hverdagen hos os. Samtidig får vi mulighed for at fortælle mere om den arbejdsplads, vi er så stolte af.

Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Kaysen på telefon 21 99 71 25 eller mail

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Socialpædagog

Arbejdstid: I tidsrummet kl. 06.45-23.00.

Arbejdssted: Otterup

Ansøgningsfrist: d. 1. juli 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!