Weekendafløser
Rødovre Kommune
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst weekendvagt til vores midlertidige døgntilbud. Stillingen er på hver anden weekend i dagvagt og er ideel for studerende inden for sundhedsfaglige uddannelser, SSA’er eller SSH’er, der ønsker praktisk erfaring og fast tilknytning til en enhed.
Du vil blive en del af et dedikeret team, der sikrer en tryg og stabil hverdag for vores borgere. Arbejdet omfatter blandt andet:
· Praktisk og personlig pleje (f.eks. hjælp til personlig pleje, toiletbesøg, måltider)
· Socialt samvær og aktiviteter med borgerne
· Dokumentation af opgaver og observationer
· Samarbejde med kollegaer og pårørende
Kvalifikationer
· Uddannelse: Studerende inden for sundhedsfaglige uddannelser (f.eks. sygeplejerske, ergoterapi, fysioterapi), SSA eller SSH (eller lignende kvalifikationer).
· Erfaring: Erfaring med pleje, omsorg og rehabilitering er en fordel, men ikke et krav.
· Personlige egenskaber:
o Ansvarlig, empatisk og god til at skabe tryghed
o Fleksibel og i stand til at arbejde selvstændigt
o God kommunikationsevne (skriftlig og mundtlig)
· Sprog: Dansk på et niveau, der sikrer klar kommunikation med borgere og kollegaer.
Vi tilbyder
· Praktisk erfaring inden for sundheds- og socialområdet
· Gode kollegaer og et støttefuldt arbejdsmiljø
· Løn efter overenskomst
Ansøgning
Frist for ansøgning: snarest muligt og senest 15.7.
Spørgsmål?
Kontakt Teamleder Mette Strømberg 3670 9850 for videre information om stillingen og aftale om samtale
Yderligere oplysninger
Arbejdsstedet:
Om os Vi er en dynamisk enhed med 29 pladser, der dækker somatiske og rehabiliterende forløb inden for neurologi, ortopædkirurgi, medicin, palliation og demens. Vores tværfaglige team består af erfarne social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en diætist. Sammen sikrer vi kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
