Behandler til Åben Rådgivning
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret og fagligt stærk behandler til Åben Rådgivning under Forebyggende Indsatser og Rådgivning.
Åben Rådgivning tilbyder tidlig, forebyggende og anonym rådgivning til børn, unge og familier, som har behov for støtte, vejledning eller krisesamtaler. Formålet er at skabe et trygt og lettilgængeligt tilbud, hvor familier kan få hjælp i en tidlig fase, inden problemerne udvikler sig.
Afdelingen består af engagerede medarbejdere med socialfaglige kompetencer, der arbejder med relationsskabende og støttende indsatser for familier og borgere. Åben Rådgivning arbejder inden for rammerne af anonym rådgivning, hvor borgere og familier kan henvende sig anonymt i op til 5 samtaler. Ved behov og efter faglig vurdering kan der ske videre visitation til relevante tilbud eller indsatser.
Stillingen er en fuldtidsstilling med reference til Afdelingsleder for Forebyggende Indsatser og Rådgivning.
Du kan finde flere oplysninger om os på: Kommuneqarfik Sermersooq
Stillingens indhold:
Vi søger gerne en erfaren behandler til at indgå i arbejdet i Åben Rådgivning og varetage en række opgaver herunder:
∙Rådgivnings- og støttesamtaler med børn, unge og familier
∙Krisesamtaler for familier i akutte eller belastende situationer
∙Tidlige og forebyggende indsatser
∙Relations- og motivationsarbejde
∙Vejledning og støtte til forældre og familier
∙Vurdering af behov for videre visitation til relevante tilbud eller indsatser
∙Ad hoc-opgaver
Forventninger til ansøgere:
∙Relevant socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, pædagog, terapeut eller anden relevant uddannelse
∙Erfaring med rådgivning, krisesamtaler eller familiebehandling er en fordel
∙Faglig indsigt i børn, unge og familiers trivsel og udvikling
∙Evne til at skabe trygge relationer og arbejde anerkendende og helhedsorienteret
Vi lægger desuden vægt på, at du:
∙Er stabil, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst
∙Arbejder selvstændigt og struktureret
∙Har gode samarbejdsevner
∙Kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt
∙Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
∙Er fleksibel og løsningsorienteret
∙Bidrager positivt til udvikling af det forebyggende arbejde
∙Er dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
Et spændende og meningsfuldt arbejde med mulighed for at gøre en forskel for børn, unge og familier. Du bliver en del af en afdeling i udvikling med engagerede kollegaer, faglig sparring og mulighed for medindflydelse på den faglige indsats.
Straffe- og Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Afdelingsleder Ingelise Brandt, tlf. +299 36 72 69 eller e-mail:
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 578-26 og vedlagt uddannelsesbevis samt dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadet inden ansøgningsfristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papirform eller pr. e-mail. Send venligst din ansøgning elektronisk via stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 9. juli 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i Grønland. Kommunens største by er Nuuk, der samtidigt er hovedstaden i Grønland.
