Social og sundhedsassistent
Solrød Kommune
Social- og sundhedsassistent til Demensdaghjem Oasen – vil du være med til at skabe meningsfulde dage for mennesker med demens?
Vil du være med til at skabe trygge, meningsfulde og gode dage for mennesker med demens? Motiveres du af stærke relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med kolleger, pårørende og frivillige? Så er det måske dig, vi søger til Oasen – Solrød Kommunes demensdaghjem, hvor livsglæde, udvikling og omsorg er omdrejningspunktet for vores arbejde.
Om Oasen
Oasen er Solrød Kommunes daghjemstilbud til borgere med moderat til svær demens. Her arbejder vi hver dag for at skabe indholdsrige, meningsfulde og trygge dage for vores borgere gennem aktiviteter, fællesskab og individuelle indsatser.
Vi er fysisk placeret i Aktivitets- og Frivilligcenteret, hvor vi samarbejder tæt med både pårørende, frivillige og øvrige samarbejdspartnere. Som en del af tilbuddet har vi også vores populære udflugtsbus, som to gange om ugen tager borgere med på oplevelser i nærmiljøet.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i Oasen bliver du en vigtig del af et fagligt stærkt og engageret team. Du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel i borgernes hverdag og være med til at udvikle tilbuddet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Skabe gode dage med aktiviteter, der understøtter borgernes fysiske, mentale og sociale trivsel.
- Modtage nye borgere og varetage kontaktpersonfunktionen, herunder hjemmebesøg, udarbejdelse af handlingsanvisninger og faglige mål.
- Arbejde rehabiliterende og opstille mål, der understøtter den enkelte borgers livskvalitet og ressourcer.
- Planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter, hvor borgerne oplever nærvær, fællesskab og livsglæde.
- Samarbejde tæt med hjemmepleje, pårørende og frivillige.
- Bidrage aktivt til faglig udvikling og nye initiativer i tilbuddet.
- Deltage som vikar på vores bus-tilbud, der kører hver tirsdag og fredag året rundt.
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Er en kreativ ildsjæl
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet med borgere med demens
- Har kørekort og er tryg ved at køre minibus (almindeligt kørekort er tilstrækkeligt).
- Har stærke relationelle kompetencer og evner at møde mennesker med respekt, varme og anerkendelse.
- Er initiativrig, engageret og tager ansvar for dine opgaver.
- Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø.
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til fortsat læring.
- Har humor, energi og lyst til at gøre en forskel – også på de travle dage.
Vi tilbyder
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for mennesker med demens og deres pårørende.
- Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed og stor omsorg.
- Mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet.
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og godt humør.
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og læring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 31,5 timer ugentligt.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 8.30 og 15.00 (én dag til kl. 14.00).
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 20. august
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. august 2025 med tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Aktivitets- og Frivilligcenteret, Dorthe Kelfast, på telefon 23 64 89 08 eller Oasen på 5618 1971
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Daghjem og Forebyggelse
Ansøgningsfrist: 20 August 2026
Placering: Solrød Center 85, 2680, Solrød Strand, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
