Nattevagt til botilbud § 107
Frederikssund Kommune
Nattevagt til botilbuddet Skibbyhøj
Har du lyst til at være med til at skabe tryghed og stabilitet for unge voksne om natten? Så søger vi en ny kollega til vores nattevagtsteam på Skibbyhøj.
Skibbyhøj er et midlertidigt botilbud i Frederikssund Kommune for unge voksne med psykiske udfordringer. Vi samarbejder med de unge om udvikling af deres færdigheder og strategier, der understøtter et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Arbejdstiden er primært placeret i vågne nattevagter, hvor du typisk arbejder 2-4 vagter i træk. Derudover kan aftenvagter indgå i arbejdstidsplanen.
Dine opgaver
Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, ro og stabilitet gennem natten. Du er tilgængelig, når der er behov for støtte, og du bidrager til, at natten forløber på en tryg og sikker måde.
Du arbejder som vågen nattevagt, og der vil samtidig være en sovende rådighedskollega på arbejde, som kan tilkaldes ved behov.
Vi søger en kollega, der
- er rolig, nærværende og tryghedsskabende
- er uddannet inden for det social-, sundhedsfaglige eller pædagogiske område
- har erfaring med målgruppen
- har erfaring med medicinhåndtering og dokumentation
- kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i uforudsete situationer
- er fortrolig med elektroniske fagsystemer og digitale arbejdsredskaber.
Vi tilbyder
- en grundig introduktion til opgaverne og målgruppen
- engagerede og hjælpsomme kollegaer
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
- faglig sparring og mulighed for udvikling
- et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for unge mennesker i en vigtig periode af deres liv.
Skibbyhøj er en del af Frederikssund Kommune. Vi har røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist mandag den 20. juli kl. 12.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 23. juli.
Har du spørgsmål kan vi kontaktes på telefon 47 35 22 88.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Frederikssund Kommune
Frederikssund Kommune ligger ved Roskilde Fjord og omfatter blandt andet Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Som arbejdsplads arbejder kommunen med fællesskab, fleksibilitet og samarbejde på tværs af velfærd, administration, teknik, kultur og lokal udvikling.
