Sjællands Universitets Hospital i Roskilde - Sterilcentralen søger medarbejder til produktionen

Region Sjælland



Vil du arbejde med kvalitet, teknik og patientsikkerhed i verdensklasse – og kan du holde hovedet koldt, når instrumenterne er varme?
Sterilcentralen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger en ny kollega!

Har du erfaring fra en sterilcentral – eller er du nysgerrig på at lære et nyt og betydningsfuldt fagområde? Så læs med her!

Vi søger en engageret medarbejder til genbehandling af kirurgiske instrumenter og udstyr. Arbejdet er afgørende for patientsikkerheden og for, at hospitalets afdelinger kan fungere optimalt.

Om jobbet
Som medarbejder i Sterilcentralen bliver du en del af et stærkt team, der sikrer, at operationsgangen, samt hospitalets afdelinger, får rent og sterilt udstyr – til tiden og i højeste kvalitet. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Forbehandling, vask og sterilisering af instrumenter (oftest blodige instrumenter)
  • Kvalitetskontrol, pakning og dokumentation
  • Pakke og levere udstyr til operationer på operationsgangen

Vi arbejder struktureret, med høj faglighed, og vi sætter en ære i at gøre det ordentligt, hver gang.

En afdeling i udvikling
Vi står foran en spændende fremtid!

I januar 2028 flytter vi ind i en ny, topmoderne Sterilcentral i Køge som en del af det nye Sjællands Universitetshospital og Super Sygehus. Det betyder, at du vil få mulighed for at være med på rejsen – både fagligt og organisatorisk – og være med til at forme fremtidens arbejdsgange.

Arbejdstid & tiltrædelse

  • Stillingen er på 37 timer/uge
  • Arbejdstiden på hverdage: 7.30-15.30 eller 7-15, aftenvagter: 13.00-21.00.
  • Du vil typisk have 4-6 aftenvagter pr. måned
  • Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale
  • Der ansættes på FOA overenskomst

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er social- og sundhedsassistent, sterilassistent, eller har erfaring fra en sterilcentral.
  • Har teknisk flair, er god til IT og tænker i processer
  • Er struktureret, detaljeorienteret og har ordenssans
  • Har god fysisk form, da jobbet indebærer både mange løft, mange skridt samt stående arbejde
  • Trives med at samarbejde og tage ansvar
  • Er serviceminded og imødekommende

Erfaring med T-DOC og kendskab til operationsgang/sterilcentral er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion på 3 måneder, med mentorordning og onboarding-forløb
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og samarbejde
  • Dygtige kollegaer med høj faglighed og humor
  • Mulighed for faglig sparring
  • En afdeling, der prioriterer patientsikkerhed, kvalitet og hygiejne

Er du nysgerrig på os og jobbet? Så er du meget velkommen til at komme på besøg, for at få et bedre indtryk af, hvordan vi arbejder i Sterilcentralen, eller ringe ved spørgsmål.

Kontakt da Funktionsleder Lene Vesterskov Bertelsen tlf. 93 56 70 19

Ansøgningsfrist er søndag 28 juni 2026.

Samtaler forventes at blive afholdt mandag eller tirsdag i uge 27.

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
053085

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
22. juni 2026

ANSØGNINGSFRIST
28. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!