Vil du gøre en forskel – hver dag? SSA søges til distrikt Rødekro

Aabenraa Kommune



Hos os handler det om mennesker – både borgere og kolleger. Vil du være med?
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe tryghed og gode relationer i borgernes hverdag. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden, deler vores faglighed og sammen skaber en god arbejdsplads med plads til udvikling.

Hos os får du

  • grundig introduktion og individuel oplæring - vi tager godt imod nyuddannede
  • et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden om hverdagens udfordringer
  • mulighed for at lære borgerne godt at kende og mærke at du gør en reel forskel
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel og plads til at være den du er
  • tværfagligt samarbejde med kollegaer og ledelse, der har tillid til din faglighed og giver dig frihed til at løse opgaverne bedst muligt
  • kompetenceudvikling og mulighed for faglig fordybelse

Om jobbet
Som udekørende assistent får du en central rolle i borgernes hverdag. Du:

  • samarbejder tæt tværfagligt med kollegaer om koordinering og planlægning af borgerforløb
  • arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende med fokus på kvalitet, tryghed og borgerens livskvalitet
  • varetager kliniske opgaver herunder basal sygepleje, medicinhåndtering, injektioner, sårpleje, kateterpleje, palliation og kompression
  • inddrager borgeren aktivt i planlægning og gennemførelse af pleje med respekt for selvbestemmelse, mål og ressourcer
  • deltager aktivt i triagering, tværfaglige møder og den løbende udvikling af borgerforløb
  • bidrager til faglig udvikling og læring i teamet gennem videndeling og refleksion

Hos os er du ansat til mere end kerneopgaven. Du er en vigtig del af fællesskabet – og det skaber vi sammen.
Det betyder, at vi arbejder for en god og tryg hverdag for både borgere og kolleger. Vi bidrager til en positiv stemning, en stærk kultur og et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne. Vi tager del i dialogen, hjælper med at løse udfordringer, deler faglig viden og gør hverdagen lettere for hinanden.

Hvem er vi?
I Hjemme- og Sygeplejen er vores 550 værdsatte medarbejdere fordelt på 12 distrikter og 25 teams. Du kommer til at arbejde sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rengøringsmedarbejdere, sygeplejersker, visitatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teamkoordinatorer, tværfaglige teamkoordinatorer og din distriktsleder.

Hos os møder du en hverdag, hvor nærvær og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder med helhedspleje og en rehabiliterende tilgang – til gavn for borgerne i Aabenraa Kommune.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for at hjælpe borgere til en god hverdag
  • er nysgerrig på nye løsninger og har lyst til at bidrage til en arbejdsplads i udvikling
  • tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet
  • er god til at skabe tryghed, ro og overblik – både hos borgerne og i teamet
  • møder både borgere og kolleger med respekt, fleksibilitet og nærvær
  • har et naturligt blik for rehabilitering og støtter borgerne i det, de selv kan
  • er god til at prioritere, skabe overblik og træffe fagligt begrundede beslutninger

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Efter ansøgers initiativ kan der indgå en konkret dialog om ansættelsesgraden
  • Fast dagvagt og weekendvagt hver 3 weekend
  • Mødested: Nygade 23c, 6200 Aabenraa
  • Tiltrædelse: 1. september eller efter aftale

Det er en forudsætning for stillingen at du har kørekort
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende
.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at sende en sms til distriktsleder – Louise Mønsted på 21174370 så aftaler vi et tidspunkt for en snak om dine ønsker og spørgsmål.

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler. Send din ansøgning via linket senest d. 31/7.

”Jeg elsker mit arbejde - både borgerne og kollegaerne. Og når jeg lægger mig på min seng om aftenen, så har jeg det godt indeni” fortæller Louis Olesen.

Tag med på aftenvagt med Louis Olesen fra Hjemme- og Sygeplejen – en personlig fortælling

Læs om Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
31. juli 2026

Tiltrædelse:
1. september 2026

Arbejdssted:
Hjemme- og Sygeplejen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Louise Mønsted på 21174370


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!