Glad, frisk og legende pædagogmedhjælper til Børnehuset Solvognen
Gladsaxe Kommune
Børnehuset Solvognen mangler lige nu en erfaren pædagogmedhjælper til huset pr. 1. august 2026. Stillingen er på 37 timer/ugentlig.
Du skal kunne arbejde selvstændig, være mødestabil og have lyst til at samarbejde med pædagogerne så alle børn får en god dag i Solvognen.
Børnene håber på en pædagogmedhjælper, der kan gå foran, ved siden af og bagved dem.
Så der er nærvær, omsorg og tryghed i deres hverdag.
Vi tror på, at vi skal have det fælles mål for øje for at skabe resultater og faglig stolthed.
Vi har god solid teori og praktisk erfaring, som vi gerne deler med dig.
Børnehuset Solvognen
er beliggende på Dickens Allé 13, 2860 Søborg, er en del af Område Søborg, der består af 8 børnehuse, og som er kendetegnet ved den fælles inspiration fra den norditalienske pædagogik, der afspejles i det børnepædagogiske arbejde.
Vi er hele tiden optaget af at udvikle det høje faglige niveau og dermed rammerne for børnenes trivsel, udvikling og læring, hvorfor vi løbende satser på at skabe gode vilkår for kompetenceudvikling.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.
Flere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Nina Lybke på telefon 30 34 81 58
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om ny løn.
Du skal beherske dansk i skrift og tale.
Ved ansættelse indhentes der både børne- og straffeattest.
Hvis du er blevet inspireret, nysgerrig og motiveret, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og cv.
Ansøgningsfristen er fredag den 3. juli kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper i Gladsaxe Kommune vil du følge vores onboarding-program og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
1. august 2026
Arbejdssted:
Solvognen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Børnehusleder Nina Lybke på telefon 30 34 81 58
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune ligger nordvest for København og er en af landets største kommuner med en blanding af boligområder, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og grønne områder. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd og service for mere end 70.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
