Genopslag: Social- og sundhedsassistent til Lysbro plejecenter
Silkeborg Kommune
Fast nattevagt søges: Er du SOSU-uddannet, så søger vi til Lysbro Plejecenter, et hyggeligt og velfungerende plejecenter i Silkeborg Kommune.
Brænder du for at skabe gode relationer og tværfagligt samarbejde? Er du omsorgsfuld, lyttende og besidder en rolig personlighed? Er du nysgerrig på dine kolleger, på arbejdsgange samt udvikling i plejen og arbejder du altid med beboeren i centrum? Har du et værdisæt der rummer respekt, ordentlighed og ansvarsfuldhed? Så har vi på Lysbro Plejecenter en ledig stilling, da en nattevagt går på pension. Stillingen er med vagt hver 2. uge i en 7-7 vagt. Stillingen er ledig 1. september 2026 eller snarest muligt. På Lysbro Plejecenter er der altid 2 i nattevagt.
Lysbro Plejecenter ligger i Silkeborg med 46 plejeboliger, tæt på naturen. Vi har fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, som arbejder med kerneopgaven i fokus. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, hvor etik, respekt og værdighed i arbejdet vægtes i mødet med vores beboere. Vores fokus er, at beboerne oplever et meningsfuldt liv, ud fra de ønsker og behov den enkelte har til livet.
På Lysbro arbejder vi med at sikre det gode arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere og vægter højt, at det skal være rart at komme på arbejde. Vi arbejder pt med at få samlet Lysbro til én enhed, efter en årrække med to ledere på stedet. Vi har fokus på en åbendialog kultur og vi bruger humor i hverdagen. Pårørendesamarbejdet vægtes højt og vi arbejder med kontaktteams i grupperne.
I plejecentrets bygninger er der også udekørende akutteam og vi har vores egen sygeplejerske ansat til Lysbro Plejecenter. Vi har en venneforening tilknyttet, der holder aftenarrangementer hver måned, samt frivillige til blomsterbinding, fællessang, gåture, ligesom vi gør brug af en cykelpilot. Vi har også besøg af børnehavebørn, bankospil, gå-venner, fester og andre aktiviteter i samarbejde med personalet.
Vi søger en kollega der:
- Finder vigtighed i opgaverne om natten
- Gerne vil udvikling og har erfaring med Nexus
- Prioriterer ordentlighed og en ansvarsfuld sundhedsfaglig indsats
- Kan skabe hjemlighed, glæde og tryghed blandt beboerne
- Er god til samarbejde og sætter en god kommunikation højt på dagsordenen
- Kan arbejde selvstændigt, være opsøgende og tage ansvar
- Er stærk i det relationelle arbejde
- Er mødestabil og bidrager til en god trivsel og arbejdsmiljø
- Har humor og lyst til arbejdet med vores målgruppe
Frist for ansøgning er den 17. juli 2026, samtaler afholdes den 25. juli 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til et besøg, kontakt da.
Plejecenterleder Solveig Fabricius Kibenich Tlf. 51293158, læg evt. en besked.
Vi foretrækker at du sender din ansøgning digitalt. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. Ansættelse er betinget af fremvisning af tilfredsstillende privat straffeattest, som gerne må medbringes til evt. samtale.
Afdeling: Lysbro Plejecenter
Ansøgningsfrist: 17 July 2026
Placering: Lysbrogade 52, 8600, Silkeborg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune ligger i hjertet af Midtjylland omgivet af søer, skove og et aktivt erhvervs- og kulturliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
