Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator (SAK) søges til psykiatrisk sengeafsnit S3 i Vordingborg.
Region Sjælland
Vi søger en vagtplanlægger, som vil være en del af teamet…
Primære opgave er vagtplanlægning samt administrative og koordinerende opgaver.
Vi ønsker en serviceminded kollega med en imødekommende tilgang, gode kommunikative evner og godt humør.
Det vil være dejligt, hvis du har kendskab til OPUS vagtplan.
Alt efter dine kvalifikationer kan det være, at du også skal varetage opgaver i samarbejde med afsnitsledelsen.
Afsnit S3 er et sengeafsnit med 25 senge, fordelt med 11 senge i afsnit 36 og 14 senge i afsnit 40. Vi er et højskærmet afsnit, og et lavskærmet afsnit, og ECT-klinikken er tilknyttet ECT S3.
Vi hjælper hinanden og du vil have et tæt dagligt samarbejde med alle i afsnittet.
Personalet består af læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgiver, farmakonom, aktivitetsmedarbejder, peermedarbejder.
Vi har et godt tværfagligt team. Her er stor fællesskabsfølelse, sammenhold og en god tværfaglig kvalificeret opgaveløsning.
Du vil indgå i en tæt arbejdsrelation med engagerede og dedikerede kollegaer i en travl og udfordrende hverdag, hvor der er en god omgangstone og et godt og udviklende kollegaskab med stor omsorg for hinanden.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Vagtplanlægger med registrering af KMD Opus Vagtplan
- Kalenderbooking til møder, samtaler m.m.
- Administrativt overblik over medarbejderoplysninger
- Tilmelding og registrering af kurser
- Diverse Ad-hoc opgaver
Vi forventer at du:
- Har interesse og flair for den administrative opgaveløsning
- Har gode samarbejdsevner
- Bidrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø
- Er omskiftelig i en hverdag på afsnittet, hvor ikke to dage er ens
Stillingen som vagtplanlægger er omfattet af overenskomsten mellem HK og Region Sjælland.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist d. 27. juli 2026 - samtaler afholdes løbende.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv
Søg jobbet
ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Vordingborg
QUICKNR.
053266
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
29. juni 2026
ANSØGNINGSFRIST
26. juli 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.
