Pædagogmedhjælper til Ødsted Skole

Vejle Kommune



Er du Ødsted Skoles nye pædagogmedhjælper? Mihaela er optaget på pædagogisk assistent-uddannelsen i Odense, og derfor søger vi hendes afløser med tiltrædelse 10. august 2026. Du bliver en del af et stærkt og velfunderet SFO-team med opgaver i både fritidsdelen og skolen, hvor du tilknyttes en klasse på 2. årgang.
Om jobbet
Vi søger en pædagogmedhjælper til en 30 timers stilling, som vil være den stabile og engagerede kollega, der med empati og en god portion relationskompetence tager ansvaret for alle børns læring og trivsel. Du bliver en del af SFO-teamet og Fase 1, og kan du tilmed også varetage undervisningen i Håndværk og Design to lektioner om ugen på 3. årgang, vil det være godt men er ikke et krav.

Som pædagogmedhjælper forventes det, at du har hjertet på rette sted, prioriterer børns udvikling og trivsel højt, er tålmodig men også tydelig og struktureret og en positiv medspiller i samarbejdet med pædagoger, lærere og forældre. Har du allerede erfaring fra arbejde eller frivilligt engagement ift. børn og unge vil det være en fordel.

Om os
Ødsted Skole er en mindre, faseopdelt landsbyskole med 256 elever fra 0. til 9. årgang. Vi er distriktsskole for Ødsted, Jerlev og opland med god opbakning fra en engageret skolebestyrelse og har et godt samarbejde med det fælles lokalråd for de to landsbyer. Vores SFO-tilbud er for elever fra 0. til 6. årgang, og der er pt 100 tilmeldte børn.

På Ødsted Skole er vi optaget af at tilbyde alle elever et socialt og fagligt udviklende fællesskab med engagerede pædagoger og lærere. Vi arbejder med barnet i centrum og i forpligtende fællesskaber – dette er den røde tråd i elevernes skoledag på Ødsted Skole.

Vi brænder for at skabe det gode børneliv – et liv med tryghed, leg, udvikling og fællesskab. Vi ser os selv som de voksne primusmotorer i børnenes hverdag, og vi møder både børn og hinanden med nærvær, smil og en nysgerrig tilgang.

Vores forventninger til dig

  • Har erfaring fra tidligere job eller frivilligt arbejde med børn og unge.
  • Kan skabe motivation og lige deltagelsesmuligheder.
  • Er dygtig til at skabe relationer til alle børn.
  • Er nærværende, anerkendende og ansvarsbevidst over for børn, forældre og kolleger.
  • Ser muligheder og den røde tråd i at kunne understøtte børn i både skole og SFO.
  • Kommer med godt humør og har let til smil og latte.r

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Stillingen er på 30 timer pr. 10. august 2026. Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet 6.30 til 17.00.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning hurtigst mulig og senest mandag den 20. juli 2026. Vi inviterer til samtaler løbende.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt skoleleder Rikke Klinkby eller på tlf. 4078 1946 for flere oplysninger.

Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.442 kr. /. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 30. juni 2026

  • Ansættelsessted
    Ammitsbølvej 18, Ødsted, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Deltid
  • Tiltrædelse
    10. august 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    20. juli 2026

Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!