Pædagog, socialfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til vores specialiserede botilbud i Griffenfeldsgade

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 20.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse? Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, hvor høj faglighed, relationer og motivation er i centrum? Så er det måske dig, vi søger på vores specialiserede botilbud i Griffenfeldsgade for unge voksne med spiseforstyrrelser og/eller personlighedsforstyrrelser. Vi søger to nye kolleger, da en af vores meget erfarne medarbejdere går på pension, og en anden går på barsel, så vi søger både en fast medarbejder og en barselsvikar.
Hvem er vi?
Griffenfeldsgade 31 er et midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 og er en del af området for Unge og Midlertidige Botilbud. Botilbuddet er for unge i alderen 18-30 år (på visitationstidspunktet).

Vi er et team med tværfaglig baggrund. Vi er ambitiøse i vores job og arbejder løbende på at udvikle den daglige praksis i samarbejde med vores ledelse. Vi ønsker at skabe en tryg relation, hvor borgeren i samarbejde med os kan arbejde med sine mål, fremtidige ønsker og drømme. I samarbejde med borgeren arbejder vi med mål, som løbende evalueres. Vores kerneopgave er at støtte op om beboernes behandling og medvirke til at afklare beboernes ressourcer – med henblik på mest mulig selvstændighed og ansvar for eget liv.

Opgaverne kan være meget forskelligartede og være alt fra måltidsstøtte, praktisk støtte til madlavning, indkøb og samtaler. Dette med henblik på at støtte borgerne i at mestre de udfordringer, de oplever i relation til deres spiseforstyrrelse og psykiske sårbarhed. Du skal også være indstillet på at deltage i netværksmøder med andre instanser, som støtter borgeren, fx egen læge, hospital, jobcenter m.m.

Vi arbejder ud fra et recovery perspektiv med selvstændiggørelse af borgerne, som deltagende og medansvarlig for egen udvikling – bl.a. med udgangspunkt i den kognitive referenceramme med elementer fra DAT (dialektisk adfærdsterapi), Den Motiverende Samtale, LA2 og en Traumebevidst tilgang (TBT).

Den midlertidige boform gør, at vi også har øje for, hvilken helhedsorienteret indsats, som giver mening, når beboerne flytter fra Griffenfeldsgade 31.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har psykiatrisk eller socialpsykiatrisk erfaring indenfor unge- eller voksenområdet
  • kan håndtere kriser lige fra den svære samtale til akut opståede situationer
  • kan bevare overblikket og skabe orden i en (til tider) kaotisk hverdag
  • forstår vigtigheden i dokumentation
  • har lyst og energi til at være med til at præge de pædagogiske rammer og udvikling på vores arbejdsplads
  • meget gerne har erfaring med spiseforstyrrelser
  • er fagligt velfunderet, nysgerrig og handlekraftig
  • har god selvindsigt, reflektionsniveau og hviler i dig selv

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • højt ambitionsniveau
  • en arbejdsdag med fokus på og undren over egen praksis, hvor faglighed, grænser og positionering er i spil
  • høj grad af medindflydelse og medinddragelse for både beboere og personale
  • en målrettet og aktiv indsats med pædagogiske handleplaner, faglig dokumentation og refleksion, forandringskompas og den sundhedsfaglige opmærksomhed – alt sammen med udgangspunkt i beboernes recovery proces
  • et godt arbejdsmiljø i en omsorgsfuld og imødekommende personalegruppe, der er kendetegnet ved en bred vifte af kompetencer, både fagligt og personligt
  • løbende supervision
  • løbende kurser og uddannelse i fx NADA, LA2, TBT, Medicinhåndtering samt Recovery & Rehabilitering

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Begge stillinger er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. september 2026. Arbejdstiden ligger i blandede vagter i tidsrummet 7.30-22.00 på hverdage og 11.00-20.00 i weekender med arbejde hver 4. weekend.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi reference og straffeattest.

Værd at vide
Område Unge og Midlertidige Boformer (UMB) er organiseret i Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer. UMB har ca. 300 medarbejdere, som er fordelt på ni botilbud.

Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Karina Bøgen på 30 71 99 14 i uge 28, 29, 30 og 31. I ugerne 32 og 34 kan du kontakte tilbudsleder Karina Dresler på 30 60 28 83.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis samt oplysninger om referenceperson.

Søg via linket senest torsdag den 20. august 2026
Vi holder samtaler tirsdag den 25. august 2026.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!