Ferieafløser til Grønningen Plejehjem
Aabenraa Kommune
Har du hjertet på rette sted? Og bringer du et godt humør med dig? Så har vi på Grønningen i Tinglev et godt tilbud til dig, der har lyst til at gøre en forskel.
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste sommerferieafløsere til sommeren 2026. Både ufaglærte (over 18 år), under uddannelse, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter er velkomne til at søge.
Om os
Du bliver en del af Grønningen, som er et plejehjem med 24 boliger fordelt på to huse. Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og med inddragelse af neuropædagogikken i det daglige arbejde. Vi fokuserer på at støtte vores beboere, så de kan leve et godt og aktivt liv. Ingen dage er ens hos os.
Vi forventer, at du
- har lyst til at bidrage til beboernes gode og aktive liv
- er ansvarsbevidst og har et godt humør
- nyder at samarbejde med forskellige faggrupper
- arbejder struktureret og har sans for orden.
Hvad skal du lave?
Som afløser på Grønningen hjælper du med:
- pleje og omsorg
- at gøre hverdagen god og tryg for vores beboere
- at støtte beboerne i at være aktive og have det godt.
Vi tilbyder
En stilling, hvor du får mulighed for
- at arbejde i et flerfagligt miljø med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistent og sygeplejerske
- at blive udfordret fagligt af både beboere og kollegaer
- at deltage i undervisningsprogrammer planlagt af vores kvalitetsteam og forflytningsvejledere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse sker løbende, så send din ansgning allerede i dag.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet kan du kontakte driftsleder Kim Adamcig, tlf.: 73768820, mail
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 31. juli 2026. Vi gennemfører løbende samtaler.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
31. juli 2026
Tiltrædelse:
1. august 2026
Arbejdssted:
Grønningen Plejehjem
Ansættelsesforhold:
Deltid
Timeantal:
tilkald
Kontakt:
Kim Adamcig, tlf.: 73768820, mail
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune ligger i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og omfatter blandt andet Aabenraa, Rødekro, Tinglev og Padborg. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af internationalt udsyn, stærke fællesskaber og et aktivt erhvervsliv.
