Social- og sundhedsassistent til Akut Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Region Nordjylland



Grundlæggende sygepleje i akut regi og arbejde hver 3. weekend – er det lige dig, så se her:
På Akut Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital i Thisted, søger vi en social- og sundhedsassistent i en fast stilling. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i skiftende tjeneste, dag – og aftenvagter. Weekendvagt hver 3. weekend – 8-timers vagter.
Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Akut Sengeafsnit i Thisted har plads til 16 patienter + en bufferplads. Vi modtager primært vores patienter fra Akutmodtagelsen, og hvor man forventer indlæggelse på mindre end 72 timer. Størstedelen er medicinske patienter, men vi har også ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter. Vi er desuden et af to afsnit i Thisted med telemetripladser og har derfor også patienter med kardiologiske problemstillinger indlagt.

Akut Sengeafsnit har en høj uddannelsesaktivitet og rummer en stor uddannelsesforpligtigelse. Vi prioriterer et godt og udviklende læringsmiljø med fokus på høj faglighed.

Vi tilbyder

  • En meget afvekslende og fagligt udfordrende hverdag
  • En grundig skemalagt introduktion og mentorordning
  • En engageret og faglig dygtig personalegruppe, der er i konstant udvikling
  • Fantastiske kollegaer og et rigtig godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for simulationstræning
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • Stort fokus på sygepleje med udgangspunkt i Fundamentals of care
  • Et godt sted at lære

Vi søger en assistent der

  • Er ansvarsbevidst og engageret i sit arbejde
  • Brænder for den grundlæggende sygepleje
  • Ønsker at engagere sig fagligt og være med til at arbejde for udviklingen af sygeplejen i afsnittet
  • Kan og vil indgå i forandringsprocesser
  • Har en positiv indstilling til mono- og tværfagligt teamarbejde, som forventes i et moderne sygehusafsnit
  • Ønsker at engagere sig socialt og være en del af fællesskabet på sygehuset
  • Har gå-på-mod og humoristisk sans
  • Kan anvende IT-systemer der understøtter patientforløbene

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Aalborg Universitetshospital i Thisted er et røgfrit sygehus.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Helle Mærkedahl Nielsen på mail eller telefon 29112903. Der er mulighed for at se afsnittet, hvis du ønsker dette.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 23. august, og vi forventer at afholde samtaler den 26. august.

Ansøgningsfrist: d. 23. august 2026

Afdeling: Højtoftevej 2 7700 Thisted

Lokation: Aalborg Universitetshospital


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!