Det Grønne Børnehus søger barselsvikar

Herlev Kommune



Vi er en nyere grøn profilinstitution, hvor vi prioriterer udeliv og naturoplevelser højt og arbejder med bæredygtighed i børnehøjde. Du skal derfor være parat til at få jord under neglene og oplevelser i det fri. Fordi vi tror på, at børn vokser af at få sanselige oplevelser med naturen.

Vores børnehus ligger på Engløbet 16 i Herlev. Vores hus er nybygget, og det giver gode rammer for aktiviteter i mindre grupper – også for fælles aktiviteter, der fylder noget mere. For eksempel når vores fællessamlinger om fredagen, for hele huset, får vinger.

Vi bruger aktivt vores lokalområde til at gå på opdagelse i det nære. Vi har ladcykler som bruges flittigt, når vi vil nå lidt længere ud. Vi ligger desuden tæt på Herlev station og den kommende letbane.

Vi søger en barselsvikar
Vi søger en barselsvikar, der:

  • udviser engagement og energi i arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
  • forstår at møde børn med omsorg, og skabe tryghed, ved at være de voksne.
  • er god til samarbejde, og kan tage imod feedback.
  • ikke holder sig tilbage med at tage del i det praktiske arbejde i en børnegruppe.
  • udviser selvstændigt initiativ med børnene, og som også kan tage imod guidning.
  • forstår, at gensidig fleksibilitet og tydelig kommunikation er en vigtig del af samarbejdet.
  • muligvis ikke kan det hele, men som er klar på at lære.

Vi tilbyder

  • Et hus hvor vi anser nærværet og legen med børnene, som én af de vigtigste grundsten i vores pædagogiske arbejde.
  • Et hus hvor vi hele tiden udvikler os fagligt, og tør give hinanden feedback.
  • Et miljø hvor vi vil fællesskabet. Fordi det er fundamentet for det gode arbejdsmiljø.

Løn og ansættelse
Opstart 15. juli 2026 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen med indlagte personalemøder en gang om måneden. Har du et andet ønske om timeantal, så kan der forhandles.

Ansættelse efter gældende overenskomst. Løn aftales efter principperne om ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Der indhentes børneattest samt straffeattest ved ansættelse i Herlev Kommunes dagtilbud.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgning
Send din ansøgning afsted via linket herunder straks, hvis du tænker jobbet er noget for dig. Fortæl i ansøgningen, hvad du tænker du kan bidrage med som pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper i det Grønne Børnehus.

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 15. juli 2026. Vi holder samtaler løbende, så hold dig endelig ikke tilbage med at få sendt den afsted.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingerne? Så kontakt børnehusleder Maj-Britt Jørgensen på Ansøgningen sendes via link nedenfor.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Det Grønne Børnehus

Ansøgningsfrist: 15 July 2026

Placering: Det Grønne Børnehus / Engløbet, 16, 2730, Herlev


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!