Demenstræner til Demensteamet i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Vil du være med til at forme fremtidens demensindsats i Aarhus Kommune?
Vi søger demenstrænere til Demensteamet, som brænder for at bringe specialiseret demensfaglig viden tæt på den praksis, hvor udfordringerne opstår, og som ønsker at gøre en forskel for mennesker med demens, deres pårørende og de medarbejdere, der understøtter dem i hverdagen.

Demensteamet er under udvikling og styrkes som led i Aarhus Kommunes samlede indsats på demensområdet. Målet er, at borgere og familier oplever at få den rette støtte på det rette tidspunkt, og at medarbejdere i praksis har adgang til specialiseret demensfaglig sparring, når behovet opstår.

Som demenstræner bliver du en central aktør i arbejdet med at skabe læring, udvikling og nye handlemuligheder i komplekse situationer, hvor mennesker med demens og deres omgivelser har brug for støtte.

Om jobbet
Som demenstræner er din vigtigste opgave at bringe specialiseret demensfaglig viden tæt på den praksis, hvor udfordringerne opstår. Du arbejder sammen med medarbejdere, ledere, borgere og pårørende om at forstå komplekse situationer og omsætte faglig indsigt til handlinger, der virker i hverdagen.

Du trives med at være tæt på driften og motiveres af at skabe læring og udvikling gennem konkrete samarbejder frem for gennem standardiserede løsninger. Du ser muligheder i de situationer, hvor andre oplever fastlåste problemstillinger, og du har blik for, hvordan relationer, organisering og faglige tilgange påvirker borgerens trivsel og livskvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Yde specialiseret demensfaglig sparring til medarbejdere og ledere i hjemmepleje, sundhedsenheder, dagcentre, plejehjem og øvrige tilbud.
  • Deltage i praksisnære forløb, hvor der er behov for at analysere og forstå komplekse situationer omkring borgere med demens.
  • Understøtte udvikling af faglige tilgange og løsninger, der styrker borgernes trivsel og livskvalitet.
  • Bidrage til læring, refleksion og kompetenceudvikling i praksis gennem undervisning, vejledning og sidemandsoplæring.
  • Indgå i samarbejde med borgere og personalet med fokus på at skabe forståelse og fælles retning i komplekse forløb.
  • Bidrage til udviklingen af demenstrænerfunktionen og fremtidens demensindsats i Aarhus Kommune.
  • Deltage i tværgående udviklingsopgaver, arbejdsgrupper og projekter på demensområdet.

Arbejdet er selvtilrettelæggende og foregår i primært i dagtimerne. Aftenarbejde kan forekomme.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der kombinerer høj faglighed med nysgerrighed, fleksibilitet og stærke samarbejdsevner.

Du har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende og motiveres af at gøre en forskel i situationer, hvor der ofte ikke findes enkle løsninger.

Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, gerne på bachelorniveau, og erfaring fra praksisnære funktioner inden for ældre-, sundheds- eller socialområdet.

Det er en fordel, hvis du har en efteruddannelse i demens og Marte Meo eller ønsker at videreuddanne dig inden for området.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk og kan prioritere i en kompleks hverdag.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager aktivt til udvikling af praksis.
  • Kan analysere komplekse problemstillinger og omsætte faglig viden til konkrete handlinger.
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Evner at samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og organisatoriske grænser.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til et stærkt tværfagligt fællesskab.
  • Har blik for både den enkelte borgers behov og den samlede prioritering af indsatsen.
  • Trives med at arbejde tæt på driften og skabe udvikling gennem samarbejde med medarbejdere og ledere.
  • Er nysgerrig på nye arbejdsformer og har lyst til at være med til at udvikle en funktion i forandring.

Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor høj faglighed går hånd i hånd med refleksion, læring, udvikling og fælles ansvar for opgaven.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et demensteam med høj faglighed, stærke kollegiale relationer og store ambitioner for demensområdet.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en reel forskel for mennesker med demens og deres familier.
  • En central rolle i udviklingen af fremtidens demensindsats i Aarhus Kommune.
  • Et tværfagligt fællesskab med stor faglig bredde og specialisering.
  • Høj grad af selvstændighed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.
  • Et arbejdsmiljø præget af sparring, videndeling og fælles refleksion.
  • En arbejdsplads, hvor faglig ambition og arbejdsglæde går hånd i hånd.
  • Et uhøjtideligt og engageret kollegialt fællesskab.

Om Demensteamet
Demensteamet har base i Ankersgade 21, 8000 Aarhus C.

Teamet består af tre faglige spor:

  • Demenstrænere
  • Demensfaglige aflastere
  • Demenskoordinatorer

Du bliver en del af gruppen af demenstrænere.

Vi arbejder på tværs af hele Aarhus Kommune og samarbejder blandt andet med hjemmepleje, dagcentre, plejehjem, specialplejehjem, Demenshjørnet, døgnaflastning, jurister og øvrige tværgående funktioner.

Vi prioriterer faglig sparring, fælles refleksion og løbende dialog højt gennem faste møder og tæt samarbejde i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Leder Kent Nyeland Sandholt
Tlf. 4185 7611
E-mail:

Linn Verndal, Demenstræner

Tlf. 4185 4307

Gitte Andersen, Demenstræner

Tlf. 2337 6561

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 12.08.2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20.08.2026

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Demensteam

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Placering: Ankersgade 21, 8000, Aarhus C, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!