Demenskoordinator til Demensteamet Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Vil du være med til at forme fremtidens demensindsats i Aarhus Kommune?
Vi søger to demenskoordinatorer til Demensteamet, som brænder for at skabe de bedst mulige rammer for mennesker med demens og deres pårørende.
Demensteamet er under udvikling og vil hen over efteråret arbejde med ny arbejdsform og snitflader. Målet er at styrke demensteamet, som led i Aarhus Kommunes samlede indsats på demensområdet. Borgere og familier skal opleve at få den rette støtte på det rette tidspunkt, og medarbejdere i Pleje og rehabilitering og på plejehjemmene hvae adgang til specialiseret demensfaglig sparring, når behovet opstår.
Om jobbet
Som demenskoordinator bliver du en central aktør i arbejdet med at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for mennesker med demens og deres pårørende. Du bliver en del af en specialiseret indsats, hvor fagligheden bringes tættere på borgerne, familierne og de medarbejdere, der står med opgaven i hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Guide, rådgive og vejlede borgere med demens og deres pårørende gennem sygdomsforløbet.
- Bidrage til, at borgere og familier oplever sammenhængende og koordinerede forløb.
- Rådgive om Aarhus Kommunes tilbud og muligheder i takt med sygdommens udvikling.
- Understøtte borgere og pårørende i forhold til mestring af hverdagen, samlivet og de forandringer, sygdommen medfører.
- Yde demensfaglig sparring til hjemmepleje, sundhedsenheder, dagcentre, plejehjem og øvrige samarbejdspartnere.
- Vurdere behov for specialplejebolig og forestå indstillinger i samarbejde med borgere, pårørende og plejehjem.
- Rådgive om værgemål, fremtidsfuldmagter og andre relevante juridiske forhold.
- Bidrage til undervisning, kompetenceudvikling og videndeling på demensområdet.
- Deltage i udviklingsopgaver, arbejdsgrupper og tværgående indsatser på demensområdet.
Arbejdet er selvtilrettelæggende og foregår primært i dagtimerne.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der kombinerer høj faglighed med nysgerrighed, fleksibilitet og stærke samarbejdsevner.
Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, gerne på bachelorniveau, og erfaring med mennesker med demens. Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere sygdomsfaser og gerne viden om neuropædagogik eller senhjerneskade.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har en diplomuddannelse i demens eller ønsker at videreuddanne dig inden for området.
- Arbejder ud fra en rehabiliterende og sundhedsfremmende tilgang.
- Kan analysere komplekse problemstillinger og omsætte faglig viden til konkrete løsninger.
- Trives i komplekse forløb, hvor sundhedsfaglige, sociale, juridiske og relationelle problemstillinger spiller sammen.
- Kan skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Arbejder systematisk og kan prioritere i en omskiftelig hverdag.
- Har blik for både den enkelte borgers behov og den samlede prioritering af indsatsen.
- Evner at samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og organisatoriske grænser.
- Arbejder selvstændigt og samtidig bidrager aktivt til et stærkt tværfagligt fællesskab.
- Er nysgerrig, reflekterende og interesseret i løbende faglig udvikling.
- Har lyst til at undervise og dele viden med kolleger og samarbejdspartnere.
Vi ønsker os en kollega med godt humør, stærk faglighed og en naturlig interesse for samarbejdet med pårørende.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et demensteam med høj faglighed, stærke kollegiale relationer og store ambitioner for demensområdet.
Vi tilbyder:
- Muligheden for at gøre en reel forskel for mennesker med demens og deres familier.
- En central rolle i udviklingen af fremtidens demensindsats i Aarhus Kommune.
- Et tværfagligt fællesskab med stor faglig bredde og specialisering.
- Høj grad af selvstændighed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.
- Et arbejdsmiljø præget af sparring, videndeling og fælles refleksion.
- En arbejdsplads, hvor faglig ambition og arbejdsglæde går hånd i hånd.
- Et uhøjtideligt og engageret kollegialt fællesskab.
Om Demensteamet
Demensteamet har base i Ankersgade 21, 8000 Aarhus C.
Teamet består af 3 faglige spor:
- Demenstrænere
- Demensfaglige aflastere
- Demenskoordinatorer
Du bliver en del af gruppen demenskoordinatorer.
Vi arbejder på tværs af hele Aarhus Kommune og samarbejder blandt andet med hjemmepleje, dagcentre, plejehjem, specialplejehjem, Demenshjørnet, døgnaflastning, jurister og øvrige tværgående funktioner.
Vi prioriterer faglig sparring, fælles refleksion og løbende dialog højt gennem faste møder og tæt samarbejde i hverdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1.10.2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Leder Kent Nyeland Sandholt, tlf. 4185 7611 eller
Demenskoordinator Laura Primdahl, tlf. 41854357 og email:
Demenskoordinator Maja Winther, tlf. 41859462 og email:
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11.8.2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17.8.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Demensteam
Ansøgningsfrist: 11 August 2026
Placering: Ankersgade 21, 8000, Aarhus C, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
