Bliv en del af meningsfulde oplevelser – pædagogisk ledsager søges – Kgs. Lyngby

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 2800 Kgs. Lyngby

Beskrivelse af borger:
Vi søger en rolig, nærværende og relations stærk ledsager til en 54-årig kvinde med infantil autisme og epilepsi. Hun er velbehandlet og får sjældent anfald.

Borger bor på et længerevarende botilbud og har et ønske om igen at få flere oplevelser uden for hjemmet sammen med en tryg ledsager. Hun er god til at sætte ord på, hvad hun har lyst til, og holder blandt andet meget af ture til Tivoli og Bakken, koncerter, spa- og massageoplevelser samt hyggelige gåture, hvor der er tid til at nyde omgivelserne.

Hun har behov for rolige og forudsigelige rammer med begrænset stimuli. Det er derfor vigtigt, at du kan være nærværende uden behov for konstant dialog, skabe ro omkring samværet og følge borgerens initiativer og tempo.

Borger profiterer bedst af en kvindelig ledsager, da dette skaber de bedste forudsætninger for en tryg og tillidsfuld relation.

Arbejdsopgaver:
Formålet med indsatsen er at understøtte borgerens mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter og fastholde et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv.

Som ledsager bliver din vigtigste opgave at skabe en tryg relation og ledsage borgeren til de aktiviteter, hun ønsker at deltage i. Det er vigtigt, at du kan møde hende med ro, tålmodighed og en anerkendende pædagogisk tilgang, hvor du løbende reflekterer over din egen praksis og tilpasser din støtte til borgerens behov.

Som ledsager skal du kunne bevare roen, hvis borger bliver frustreret eller reagerer udadreagerende. Dette kan blandt andet ske, hvis hun oplever, at andre bestemmer over hende, eller hvis hun mødes med et hurtigt afslag eller et nej. Reaktionen kan eksempelvis komme til udtryk ved, at hun tager små genstande og kaster dem i gulvet. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde forebyggende, skabe tryghed gennem dialog og guide hende på en rolig, respektfuld og konfliktnedtrappende måde.

Kvalifikationer:

  • Er rolig, tålmodig og relations stærk.
  • Har en pædagogisk og anerkendende tilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt og reflektere over egen praksis.
  • Trives med ledsagelse og fælles oplevelser.
  • Har lyst til at skabe gode oplevelser og øget livskvalitet gennem nærvær og relation

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid: 10 timer pr måned
  • Sidste frist for ansøgning: d. 05.08.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mia R. på mail: eller på telefon: 71 99 08 94 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys medlemsnummer 300281.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!