Pædagogisk medarbejder
Ok-fonden
Pædagogisk medarbejder søges til Vendepunktet
Midlertidig aftenstilling, 32 timer/uge
Vi søger en kollega til Vendepunktet, som er et bo- og behandlingssted for voksne med diverse psykiatriske sårbarheder. Ønsker du at arbejde et sted, hvor vi styrker den enkelte beboer og dennes recoveryproces – og altid tager afsæt i beboernes egne drømme og håb for livet – så send os en ansøgning.
Fokus på det enkelte menneske
Vendepunktet er en afdeling under OK-Fonden Enghaven med aktuelt 19 beboere, beliggende i naturskønne omgivelser i Søvind ved Horsens. Her er det muligt at leve en selvstændig tilværelse med individuelt tilpasset støtte. Beboerne har egne, umøblerede lejligheder, og hverdagen er bygget op om en fast struktur med morgenmad, beskæftigelse, fælles måltider, gåture og aktiviteter – altid med udgangspunkt i den enkeltes eget ugeskema. Vores opgave er at bidrage til, at den enkelte beboer bliver så selvhjulpen som muligt og tager ansvar i eget liv.
Om stillingen
Vi søger en engageret pædagogisk medarbejder til en midlertidig aftenstilling på 32 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend - 1/10 - 30/9 2027. Som aftenmedarbejder bliver du en fast og genkendelig del af beboernes hverdag, og du er med til at skabe ro, tryghed og gode rammer omkring aftensmad, aftenkaffe og aftenens aktiviteter og grupper – frem til der bliver ro på afdelingen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Pædagogisk støtte og vejledning til beboerne om aftenen
- Relations- og kontaktpersonsarbejde
- Hjælp ved anretning af aftensmad og deltagelse i fællesskabet omkring måltiderne
- Deltagelse i aftenens aktiviteter, herunder fælles gåtur kl. 19.00
- Dokumentation og opfølgning på indsatsmål
- Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Medvirken til et trygt og udviklende miljø for beboere og kolleger
Udvikling, faglighed og medmenneskelighed
Vi tilbyder dig at blive del af en gruppe reflekterede og hjælpsomme kolleger i et stærkt fagligt miljø. Vi er tværfagligt sammensat, og anerkendelse og respekt er nøgleord i hverdagen. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt – blandt andet gennem supervision, kurser og intern uddannelse. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles vision: at støtte beboernes udvikling, så deres drømme kan blive realiseret.
Psykiatrisk erfaring og relationel styrke
Vi forventer, at du har miljøterapeutisk erfaring med psykisk sårbare mennesker samt kendskab til systemiske og kognitive teorier og metoder. Det er vigtigt, at du kan skabe overblik og være retningsgivende i en struktureret hverdag for beboerne, og at du er medmenneskelig med flair for at udvikle relationer og bidrage til menneskelig vækst. Du skal være undersøgende og nysgerrig på andre og kunne se ressourcerne i menneskers forskelligheder. Det er afgørende, at du forholder dig anerkendende til beboernes normer og livssituation, og arbejder ud fra forståelsen om, at alle er ekspert i eget liv.
Stillingen kan søges af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og andre med relevant uddannelse. Det afgørende er din viden, erfaring og dine kompetencer inden for det socialpsykiatriske område.
Bliv en del af de dygtigste
Du bliver en del af Enghaven, som er et af landets mest anerkendte og udviklingsorienterede bo- og behandlingstilbud. I 30 år har vi arbejdet dedikeret og målrettet på at give beboerne mulighed for at udvikle sig og deltage aktivt i eget liv. Du får frihed og mulighed for at udvikle dig i et ambitiøst fagligt miljø, hvor alle arbejder ud fra den systemiske tankegang. Vi anvender en lang række behandlingsmetoder, blandt andet neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), dialektisk adfærdsterapi (DAT), øreakupunktur (NADA), musikterapi, kognitiv terapi, mindfulness og tilbagefaldsforebyggende indsats i forhold til rusmidler.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en midlertidig aftenstilling på 32 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stedfortræder Hanne Møller på tlf. 20 32 92 02 eller mail eller stedfortræder Claus Jensen på tlf. 23109280 eller mail
Send din ansøgning senest mandag den 20. juli kl. 8.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 30 og 31.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen på Vendepunktet.
Afdeling: OK-Fonden Enghaven (psykiatrisk bosted)
Ansøgningsfrist: 20 July 2026
Placering: Søvangen 1, Søvind, 8700, Horsens, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ok-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
