Pædagog eller pædagogisk assistent, som gerne vil være med til at skabe udvikling, oplevelser og livsglæde?

Hillerød Kommune



Trives du i en hverdag fyldt med aktiviteter, og kan du se værdien i læring, der foregår omkring et bål, i skoven eller en tur i svømmehallen? Så er det måske dig, vi søger til Team BD, som er en del af vores stu på Center for Kommunikation & Undervisning (CKU) - Hillerød.

Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der kan være med til at støtte vores unge i deres udvikling, læring, kommunikation og livskvalitet.En hverdag med oplevelser, aktiviteter og udeliv
Vi arbejder med aktiviteter, der understøtter elevernes individuelle mål, selvstændighed og deltagelse i fællesskabet.
I hverdagen fylder blandt andet:

  • udeliv og naturoplevelser
  • køkkenlinje og praktiske aktiviteter
  • bevægelse og sansemotoriske aktiviteter
  • ture ud af huset
  • fællesskaber og sociale aktiviteter
  • kommunikation og relationsarbejde.

Vi har erfaret, at musik kan skabe vej for kommunikation med elever, der har svært ved at udtrykke sig. Derfor fylder musik nu mere i vores hverdag som en vej til kommunikation og samspil – på samme måde som når vi arbejder med ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation). Vi har både intern musikundervisning og ekstern musikpædagog tilknyttet, men du behøver ikke selv være musikalsk for at søge stillingen.

Har du en særlig interesse, aktivitet eller noget du brænder for, som kan bringe værdi til eleverne, vil vi meget gerne høre om det. Mulighederne er mange, og vi er altid nysgerrige på nye idéer.

Derudover vil du også blive tilknyttet vores fritidsordning, som er en del af elevernes morgen- og eftermiddagstilbud. Din arbejdstid ligger derfor i tidsrummet mellem kl. 7.00-16.30.Om Team BD
Du bliver en del af et engageret team bestående af både lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, hvor vi sammen har ansvaret for at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for vores elever. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og løser opgaverne i fællesskab – også når det gælder det praktiske, pleje og trivsel.

Eleverne befinder sig på et tidligt udviklingstrin og har udviklingsmæssige forudsætninger svarende til cirka ½-3-årsalderen. Eleverne møder ofte dagen med umiddelbarhed, humor og livsglæde. Til gengæld har de brug for voksne, som skaber struktur, viser retning og giver dem en tryg og forudsigelig hverdag.

Nogle elever kommunikerer verbalt, mens andre benytter ASK. Derfor arbejder vi målrettet med kommunikation, visuel struktur og relationer som fundament for både læring og trivsel. Det håber vi, at du har erfaring med, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.Du vil sammen med dine kolleger

  • planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter
  • understøtte læringen med henblik på de unges mål og selvstændighed
  • arbejde struktureret med kommunikation og relationsdannelse
  • styrke de unges selvværd, motivation og deltagelse
  • skabe en tryg, sjov, lærende og meningsfuld hverdag
  • deltage i plejeopgaver
  • bidrage aktivt til et stærkt samarbejde.

Vi leder efter dig som

  • er uddannet pædagog eller er pædagogisk assistent, gerne med erfaring fra specialområdet.
  • kan skabe struktur, overblik og tryghed i hverdagen – og samtidig er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • trives i et tæt samarbejde med lærere, kolleger, pårørende og andre samarbejdspartnere
  • har interesse for ASK og alternative kommunikationsformer
  • kan lide aktiviteter, ture og udeliv
  • har kørekort og lyst til at tage med eleverne ud på oplevelser i vores busser.

Hos os gør vi os umage sammen – og finder vej til læring og kommunikation. Kan du se dig selv være en del af vores Team BD, så glæder vi os til at høre fra dig.Frist
Send din ansøgning og dit CV senest onsdag den 12. august 2026.

Vi afholder to samtaler henholdsvis den 17. august og den 25. august 2026.
Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.
Ansættelse den 1. oktober 2026.Spørgsmål
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lone Grieve (OBS! på ferie i uge 28-29) på telefon 72 32 39 26.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Læs mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
12. august 2026

Tiltrædelse
1. oktober 2026

Kontakt
Lone Grieve (OBS! på ferie i uge 28-29) på telefon 72 32 39 26

Arbejdssted
Center for Kommunikation & Undervisning – Hillerød

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!