Erfaren medarbejder søges til støtte- og specialopgave i Holstebro (ca. 11–15 timer/uge)

ACTIVCARE A/S



Brænder du for at gøre en forskel for et barn med særlige behov – og har du erfaring med autisme?
Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret og stabil medarbejder til en opgave hos en 9-årig dreng i Holstebro. Drengen er diagnosticeret med autisme og har et udviklingsniveau svarende til et yngre barn, hvilket stiller krav til din tålmodighed, forståelse og evne til at skabe struktur og tryghed.

Om opgaven
Opgaven foregår i hjemmet hos familien, hvor drengen bor sammen med sine forældre og søskende.

Arbejdstiden er fleksibel og ligger primært efter skoletid samt i weekender. Timerne planlægges i tæt samarbejde med familien og ActivCare’s teamleder, så det passer ind i både familiens og din hverdag. Timerne vil primært ligge i weekender og gerne foregå uden for hjemmet med relevante aktiviteter.

Timeantal:

  • Ca. 11 timer i lige uger
  • Ca. 15 timer i ulige uger

Opstart forventes i slutningen af august eller begyndelsen af september.

Om drengen
Drengen:

  • er lydsensitiv og har behov for rolige og forudsigelige rammer
  • har ikke verbalt sprog, og det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere gennem tydelige signaler, observation og en rolig tilgang
  • motiveres af tydelig struktur og belønningssystemer (fx mad og snacks)
  • trives med aktiviteter som trampolin, cykelture i ladcykel og musik på iPad
  • kan have perioder med gentagende adfærd, fx fascination af spejle
  • kan selv gå fra hjemmet, hvor opgaven er at følge efter og guide ham trygt hjem igen

Derudover:

  • har han brug for støtte til daglige rutiner, herunder bleskift
  • samarbejder han ikke altid om plejeopgaver, hvilket kræver ro, forståelse og vedholdenhed
  • er han fysisk stor for sin alder

Vi søger dig, som:

  • har erfaring med børn eller borgere med autisme (krav)
  • har forståelse for kommunikation med børn uden verbalt sprog
  • arbejder roligt, struktureret og relationsopbyggende
  • er tydelig og forudsigelig i din tilgang
  • kan navigere i en hverdag med skiftende behov
  • er stabil og fleksibel i forhold til arbejdstider

Vi søger både:

  • Ufaglærte med relevant erfaring, herunder erfaring med autisme (ansættelse som handicaphjælper)
  • Pædagoger
  • Pædagogiske assistenter
  • Social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter

Der er ingen sundhedsfaglige opgaver i stillingen.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og nærværende opgave i hjemlige rammer
  • Grundig introduktion og løbende sparring
  • Tæt samarbejde med familien og en teamleder fra ActivCare
  • Ansættelse ved rette match – vi ansætter løbende

Sådan ansøger du:
Send din ansøgning og dit CV via knappen ‘Ansøg her’. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulenterne på tlf. 70 20 86 00 eller på e-mail
Vi ser frem til at høre fra dig!


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!