Vikarer til VIP Huset
Diakonissestiftelsen
Bliv en del af VIP Huset, og vær med til at skabe udvikling, trivsel og nye muligheder for unge mennesker.
Hos VIP Huset søger vi 2 engagerede og fagligt nysgerrige vikarer. Som vikar bliver du en vigtig del af en specialiseret indsats, hvor du støtter unge mennesker i deres eget hjem og bidrager til deres udvikling, trivsel og mulighed for at mestre hverdagen.
VIP Huset er et specialiseret botilbud på Amager, der tilbyder socialpædagogisk støtte til unge mellem 17 og 32 år. Vores målgruppe er unge med blandt andet autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst, OCD og personlighedsforstyrrelser.
Vi arbejder med afsæt i autismepædagogik og struktureret pædagogik kombineret med en anerkendende og relationel tilgang. Vores ambition er at skabe de bedste forudsætninger for, at den enkelte unge kan udvikle sig, opnå større selvstændighed og få en meningsfuld hverdag.
Dine opgaver:
Som vikar arbejder du primært i de unges egne boliger. Her støtter du den enkelte unge i at skabe struktur, udvikle færdigheder og håndtere hverdagens udfordringer.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du både kan indgå i planlagte vagter og dække ved sygdom, ferie og øvrigt fravær.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde individuel socialpædagogisk støtte i de unges hjem
- Arbejde med struktur, hverdagsmestring og selvstændighed
- Skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
- Støtte de unge i dagligdags opgaver og personlige mål
- Dokumentere indsatser og væsentlige observationer
- Samarbejde med kolleger omkring den pædagogiske indsats
Om dig:
Vi glæder os til at møde vores nye vikarer. Du vil passe godt til jobbet, hvis du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse eller er under uddannelse som eksempelvis pædagog, socialrådgiver, lærer eller lignende
- Har erfaring med eller interesse for unge inden for målgruppen
- Kan arbejde fagligt reflekteret og relationsorienteret
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og mødestabil
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
- Har lyst til at indgå i et engageret team og bidrage til et godt samarbejde
- Dokumenterer systematisk og er fortrolig med IT
- Har kørekort til bil (krav)
Vi tilbyder:
Hos VIP Huset bliver du en del af en organisation med høje faglige ambitioner og et stærkt fokus på kvalitet i den socialpædagogiske indsats. Vi er en del af Diakonissestiftelsen og dermed et stort fagligt, organisatorisk og værdimæssigt fællesskab.
Derudover tilbyder vi:
- Et engageret og fagligt kompetent team med løbende sparring og refleksion
- En grundig introduktion til arbejdsopgaver og målgruppe
- Mulighed for at opbygge værdifuld erfaring inden for special- og socialpædagogik
- En varieret arbejdsdag med stor grad af selvstændighed
- Et arbejdsmiljø præget af faglighed, engagement og samarbejde
- Mulighed for både faste vagter og tilkaldevagter
Det praktiske:
- Der er tale om en timelønnet vikarstilling
- Arbejdet ligger på både hverdage, aftener og weekender
- Timetallet varierer efter behov og dine ønsker, men der vil typisk være tale om længere dage eller døgn
- Bemærk at der indhentes børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelsen
Ansøgning:
- Ansøgningsfrist: 17. juli 2026
- Ansættelsessamtaler: 23. juli 2026
- Start: 1. august eller snarest muligt derefter
Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Souschef Nadja Andersen på mobil 20 51 90 15.Du kan også læse mere om os her: www.viphuset.dk
Kontakt os:
VIP Huset
Englandsvej 27
2300 København S
Danmark
Nadja Andersen
Souschef
+45 20519015
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.
