Sundhedsfaglig medarbejder med kendskab og indsigt i den “hvide” verden
Region Nordjylland
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Farsø, søger en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund til fast ansættelse på 28 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. Du kan være social-og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper.
Stillingen har et klart formål: At sikre, at hverdagen i Fysio- og Ergoterapiafdelingen fungerer smidigt og effektivt, så fysioterapeuter og ergoterapeuter kan have fuldt fokus på deres kerneopgaver omkring patienterne. Rollen er derfor en central understøttende funktion i den daglige drift.
Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapiafdelingen i Farsø består af Ortopædkirurgisk Team OE, Ortopædkirurgisk Team UE, Rygteam, Gynækologisk Team samt Teamet for lindrende behandling. Afdelingen omfatter fysioterapeuter, ergoterapeuter, 1 medarbejder med sundhedsfaglig baggrund samt en klinisk underviser, der varetager klinisk undervisning af fysioterapeutstuderende.
Opgaver i stillingen
Stillingen er primært rettet mod at understøtte afdelingens daglige drift gennem praktiske og koordinerende opgaver samt lettere administrative funktioner.
Eksempler på opgaver:
- Klargøring og rengøring af træningsredskaber, brikse m.v.
• Fremskaffelse og håndtering af hjælpemidler
• Bestilling af varer og materialer
• Håndtering af telefonhenvendelser- at vurdere og screene patienthenvendelser telefonisk før visitering til terapeut
Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. august 2026 i tidsrummet kl. 8.30 – 15.30.
Yderligere oplysninger
For yderligere information kontakt ledende overterapeut Delvin Khan på tlf. 24 77 92 66.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.
Vi søger en medarbejder, der:
• Har en sundhedsfaglig baggrund – gerne social- og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper
• Har kendskab til og indsigt i det hospitalsfaglige område
• Trives med praktiske opgaver og tager ansvar for at få hverdagen til at fungere
• Har overblik, struktur og ordenssans
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i samarbejdet med kolleger
• Er fleksibel og god til at prioritere opgaver
• Har en positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret tilgang
• Gerne har kendskab til ortopædkirurgiske og medicinske patienter
• Har kendskab til hjælpemidler og IT på brugerniveau
Vi tilbyder
• En fagligt stærk og engageret medarbejdergruppe
• Et godt og velfungerende arbejdsmiljø præget af samarbejde og respekt
• Grundig introduktion og oplæring
• En varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver
• Mulighed for faglig udvikling i tæt samarbejde med erfarne terapeuter
• Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
• En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
Der kan forekomme opgaver relateret til patienter – både indlagte og ambulante – i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter. Disse opgaver udgør dog en mindre del af stillingen.
Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026Afdeling: Højgårdsvej 11 9640 Farsø
Lokation: Aalborg Universitetshospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.
