Vi søger erfarne afløsere til Plejehjemmet Lynghøj i Køge

Køge Kommune



Er du god til at yde omsorg og hjælpe andre? Så bliv afløser hos os her på Lynghøj Plejehjem i Ølby, Køge.
Vi søger afløsere, der har erfaring fra området – du er fx faglært inden for SOSU-faget, SOSU-elev eller sygeplejestuderende. Hvis du er ufaglært, skal du have flere års erfaring med at arbejde med pleje og omsorg hos voksne mennesker.

Er du nysgerrig på, hvem vi er på Lynghøj? Så mød et par af os i filmen.

Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores team her på Lynghøj. Vores vigtigste opgaver er at hjælpe og støtte vores beboere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Som afløser laver du basal pleje og omsorg hos vores beboere. Og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et miljø, der har høj faglig stolthed og vægter høj kvalitet i plejen.

  • Vagter: Vi kan tilbyde enten dag, aften og nat samt weekendvagter. Vi aftaler nærmere, hvad der passer dig, når du starter hos os.
  • Arbejdssted: Ølby Center 77B, 4600 Køge – tæt ved Ølby Station samt motorvej.

Du får en grundig introduktion planlagt ud fra dine kompetencer, når du starter hos os.

Om Lynghøj Plejehjem
På Lynghøj Plejehjem har vi 38 beboere fordelt på 3 etager, som vi rigtig godt kan lide at hygge om i hverdagen: Vi deler roser ud på Valentinsdag, holder kreativ cafe og fredagsbar – og meget mere.

Du bliver en del af et velfungerende team, der arbejder tværfagligt – og du vil få et tæt samarbejde med os alle.

Hvem søger vi
For at vores hus kan fungere bedst muligt, er det vigtigt, at du er:

  • Mødestabil og overholder dine aftaler
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Omsorgsfuld og har et hjerte, der banker for at gøre en forskel for andre mennesker

Derudover skal du kunne tale og forstå dansk.

Ansøgning og kontakt
Ansættelse sker på timeløn med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du aftaler dine vagter med teamlederen og planlæggeren.

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt og senest fredag den 24. juli 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og vedhæfte ansøgning og CV.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristina Tine Friis på tlf.: 24 62 17 77 eller mail .

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Kristina Tine Friis
Teamleder

+45 24 62 17 77

Ansøgningsfrist:
24. juli 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
25. juli 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!