Social- og sundhedsassistent til Døgnrehabiliteringscentret Hegnsgården

Rudersdal Kommune



Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor rehabilitering, kvalitet og tværfagligt samarbejde er i centrum?
Vi søger en engageret og fagligt dygtig social- og sundhedsassistent med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter til Døgnrehabiliteringscentret Hegnsgården i naturskønne omgivelser i Nærum.

Stillingen er i dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Om Hegnsgården
Hegnsgården er Rudersdal Kommunes Center for Genoptræning og Rehabilitering. Vi tilbyder midlertidige døgnophold til borgere med komplekse rehabiliteringsbehov, primært henvist fra hospitalerne i Region Hovedstaden.

Vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers mål, ressourcer og ønsker og har et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og høj sygeplejefaglig kvalitet.

”Stillingen er omfattet af den planlagte overdragelse til Region Østdanmark i forbindelse med sundhedsreformen pr. 1. januar 2027. Ansættelsen er derfor betinget af regionens samtykke i henhold til overgangslovens § 158, stk. 4.

Ved at ansøge stillingen accepterer du, at dine ansøgningsoplysninger, herunder CV og øvrige relevante dokumenter, kan blive videregivet til regionen som led i behandlingen af ansættelsen.

Såfremt regionens samtykke ikke opnås, vil ansættelsen ikke kunne gennemføres”

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent har du en central rolle i den sygeplejefaglige pleje, behandling og rehabilitering af borgere med komplekse forløb. Du arbejder inden for dit autorisations- og kompetenceområde og bidrager til trygge, sammenhængende og målrettede borgerforløb.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde, høj faglighed og borgerens mål er omdrejningspunktet.

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder løbende faglig udvikling, blandt andet inden for sårpleje, hygiejne, demens og palliation.

Dine arbejdsopgaver

  • Udføre grundlæggende og komplekse sygepleje- og sundhedsopgaver inden for dit kompetenceområde.
  • Arbejde rehabiliterende med fokus på borgerens mål, ressourcer og selvstændighed.
  • Observere, vurdere og handle på ændringer i borgerens tilstand.
  • Planlægge, koordinere og evaluere borgerforløb i tæt samarbejde med det tværfaglige team.
  • Dokumentere i relevante fagsystemer.
  • Bidrage aktivt til kvalitet, patientsikkerhed og den fortsatte faglige udvikling.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet og autoriseret social- og sundhedsassistent.
  • Gerne har erfaring med rehabilitering eller komplekse borgerforløb.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med et godt fagligt overblik.
  • Har et godt klinisk blik og tager ansvar for dine opgaver.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde.
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt, engagement og ordentlighed.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
  • Spændende og varierede borgerforløb med høj kompleksitet.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og specialisering.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du bliver en del af overgangen til Region Østdanmark og Herlev og Gentofte Hospital.
  • En ledelse, der vægter tillid, dialog og faglig sparring.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Vi forventer at afholde samtaler i uge 31, men indkalder løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tam Morgenstjerne

Konstitueret afdelingsleder


Tlf.: 72682051

Stine Nordentoft

Kvalitet- og udviklingssygeplejerske


Ansøgningsfrist:

27. juli 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!