Afdelingsleder Fuglemajgård

Region Syddanmark

Vil du stå i spidsen for et højt specialiseret botilbud – og lede dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder med høje følelsesmæssige krav?
Fuglemajgård søger en relationel og erfaren afdelingsleder, der kan være tæt på medarbejderne og sætte tydelig retning for arbejdet med voksne borgere med udviklingshæmning og psykosociale udfordringer – herunder borgere med dom.

Om Fuglemajgård og Specialcenter Syddanmark
Fuglemajgård er en del af Specialcenter Syddanmark, der driver ni bosteder for både børn og voksne i Region Syddanmark. Fuglemajgård ligger i Jels, ca. 25 minutters kørsel sydvest for Kolding, og har 12 indskrevne borgere. De fleste borgere benytter dagtilbud i lokalområdet.

Målgruppen er voksne med udviklingshæmning og psykosociale udfordringer, ofte med:

  • dom eller særlige behov i forhold til adfærd
  • nedsat evne til social omgang, empati og lav selvindsigt
  • dobbeltdiagnoser med behov for både pædagogisk, sundhedsfaglig og psykiatrisk støtte

Medarbejdergruppen består primært af socialpædagoger, pædagogiske assistenter, sosu-assistenter og omsorgsmedhjælpere. Der arbejdes ud fra en fælles kompetenceudviklingsplan, der understøtter specialisering på området – en opgave du får en central rolle i at videreudvikle.

Vores kerneopgave kan kort beskrives sådan:
”Sammen skaber vi løsninger på socialt komplekse livssituationer.”

Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder får du ansvar for både den strategiske og driftsmæssige udvikling af Fuglemajgård – og for at skabe en hverdag, hvor borgere trives og medarbejdere kan lykkes i et følelsesmæssigt krævende arbejde.

Du får et tydeligt ledelsesrum, hvor du:

  • leder og faciliterer de pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser, som kommunerne bestiller
  • har fokus på et trygt og bæredygtigt arbejdsmiljø med god trivsel og kollegialt samarbejde
  • understøtter den pædagogiske specialisering og udvikler de sundhedsfaglige indsatser
  • formidler Region Syddanmarks strategier og omsætter dem til meningsfuld praksis
  • arbejder med teambaseret ledelse i tæt samarbejde med lederkolleger på tværs af afdelinger
  • har overordnet ansvar for økonomi, arbejdstidsplanlægning og øvrige administrative funktioner
  • understøtter arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel
  • indgår aktivt og engageret i både det lokale lederteam (Jels og Ribe) og den samlede ledergruppe i Specialcenter Syddanmark

Du vil desuden få ansvar for at ansætte en faglig leder, som bliver din nærmeste samarbejdspartner i den daglige drift og faglige udvikling.

Stillingen indgår i ledelseskontaktordningen, hvor du er kontakt for centerets afdelinger i weekender og helligdage ca. 5–6 gange årligt.

Relationel ledelse af forskellige faggrupper
Vi lægger stor vægt på, at du:

  • arbejder relationelt, er synlig og tilgængelig for medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere
  • kan lede forskellige faggrupper og understøtte deres faglige styrker og samarbejde
  • kan skabe klar retning, struktur og prioritering i en kompleks hverdag
  • har blik for medarbejdernes belastning i arbejdet med borgere med komplekse problemstillinger
  • kan skabe tryghed, faglig refleksion og plads til fejl som udgangspunkt for læring

Du skal samtidig være en tydelig rammesætter, der kan balancere krav, kvalitet og trivsel – og som kan hjælpe medarbejdere med at navigere i et arbejde med høje følelsesmæssige krav.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har solid ledererfaring og er ledelsesmæssigt fagligt velfunderet
  • har erfaring med personaleledelse, forandringsledelse og tværfagligt samarbejde
  • har eller er indstillet på at tage en lederuddannelse på diplomniveau

Fagligt og personligt ser vi gerne, at du:

  • er handlekraftig, refleksiv og omstillingsparat – med et solidt etisk og værdimæssigt fundament
  • er tydelig i din kommunikation – skriftligt og mundtligt
  • er bevidst om og tydelig på brug af relevante metoder
  • kan lede og fremme udviklende lærings- og forandringsprocesser i både afdeling og center
  • har mod på at gribe nye opgaver og indgå i løsninger på tværs af afdelinger og centre
  • er opmærksom på dine egne begrænsninger og kan bede om sparring og hjælp
  • har erfaring med ledelse fra døgninstitutionsområdet

Vi vægter samarbejde med pårørende, anbringelseskommuner og eksterne samarbejdspartnere (statsadvokat, psykiatri, politi m.fl.) højt, og forventer, at du aktivt bidrager til den gode og respektfulde dialog.

Det tilbyder vi dig
Som afdelingsleder på Fuglemajgård får du:

  • En meningsfuld lederrolle
    Hvor du kan se konkret effekt af dit lederskab i borgernes hverdag og medarbejdernes trivsel.
  • Et stærkt lederfællesskab
    Du bliver en del af lederteamet i Jels og Ribe og den samlede ledergruppe i Specialcenter Syddanmark med centerchef, vicecenterchef, afdelingsledere og administration. Her er der både faglig sparring, støtte og et åbent, ærligt samarbejde.
  • Udvikling og efteruddannelse
    Der er gode muligheder for:
    • efteruddannelse og lederudvikling
    • ledelsessupervision
    • løbende sparring med chefer og lederkolleger
  • Fokus på trivsel og arbejdsmiljø – også for ledere
    Region Syddanmark har et særligt fokus på trivsel og arbejdsmiljø for ledere, bl.a. gennem deltagelse i TAL i Syd-projektet. Vi har en kultur, hvor vi taler åbent om de udfordringer, vi møder, og hvor der er plads til både fejl, læring og fælles løsninger.
  • Gode fysiske og organisatoriske rammer
    Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på kvalitet, gode rammer for borgere og medarbejdere, samt en åben og tillidsvækkende dialog på tværs af organisationen.
  • Mulighed for at præge den fremtidige retning
    I efteråret 2026 igangsætter vi en proces, der skal tydeliggøre vores strategiske retning på både børne- og voksenområdet – med fokus på udvikling i målgrupperne og ændret efterspørgsel fra kommunerne. Her får du en central rolle i at forme fremtidens tilbud.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Tiltrædelse forventes pr. 1. oktober 2026.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026.

  • Første samtale afholdes den 19. august
  • Anden samtale afholdes den 26. august for de ansøgere, der går videre
    Mellem samtalerne gennemføres en test, og der er mulighed for en uddybende samtale med centerchef Allan Kjær Hansen om opgaven.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Centerchef Allan Kjær Hansen, tlf. 6138 6893
  • Konstitueret afdelingsleder Sanne Juul Carstensen, tlf. 2899 4035

Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Afdelingsleder

Arbejdstid: Selvtilrettelæggende

Arbejdssted: Rødding

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!