Tre pædagoger/pædagogiske assistenter søges til Specialundervisningscenteret Vittenbergskolen

Esbjerg Kommune



Tre pædagoger/pædagogiske assistenter søges til specialundervisningscenteret og specialklasserækken på Vittenbergskole snarest muligt – dog senest 1. oktober 2026
Stillingerne er primært fordelt med timer i både skole- og fritidsdel (CFO). Vi har to stillinger i den vidtgående specialundervisning på Specialundervisningscenteret.

Den ene stilling er på 33 timer. Denne stilling er i vores mellemtrins/udskolingsklasse. Den anden stilling er på 30 timer og er i en klasse med elever med multiple funktionsnedsættelser.

Stillingen i vores specialklasserække er på 35 timer og er i vores mellemtrinsklasse.

Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.

Specialklasserækken er et segregeret tilbud til elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder, som deres primære udfordring. Med til elevgruppen følger også sociale- samt følelsesmæssige udfordringer.

Specialklasserne ligger fysisk placeret i samme bygning som almendelen på Vittenbergskolen.

Hos os handler det om, at alle elever skal blive så dygtige som muligt ud fra deres forudsætninger. Vi arbejder først og fremmest på at skabe tillid og tryghed blandt eleverne, da vi anser dette for at være fundamentet for udvikling og refleksion. Vi har altid øjnene rettet mod det enkelte barn og følger barnets perspektiv.

Vi har et stærkt fokus på ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), paksisnær undervisning og sanseintegration, som en naturlig del af vores pædagogiske tilgang. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til ASK og kan arbejde med visuel kommunikation og individuelle kommunikationsstrategier.

Vi søger medarbejdere med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.

Det vil være en fordel, hvis du har stor viden om arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer/individuelle risikovurderinger.

I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleverne.

Vi forventer at vores nye kollega:

  • har et stærkt engagement i den vidtgående specialundervisning
  • er anerkendende, troværdig og loyal
  • bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
  • ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
  • kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
  • har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt, samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
  • har gode kommunikationsegenskaber

Du kan forvente at:

  • møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
  • møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
  • møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Anne Rudbeck Wittenkamp tlf. 40 46 03 65, Helle Fink Lykke tlf. 27 24 22 72 eller Mette Kjær 20 32 83 13

For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
23. august 2026

Der afholdes samtaler den 26. august 2026

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation.

Søg stillingen


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!