Langebyhus søger sygeplejerske eller social og sundhedsassistent til vores børne- og ungehjem på Nordfyn
Nordfyns Kommune
Om Langebyhus
Langebyhus er en kommunal døgninstitution for børn, unge og familier, centralt beliggende i Søndersø på Nordfyn. Vi vil gerne gøre os umage som samarbejdspartnere og kollegaer, så vi kan skabe positiv og udviklende rammer for vores børn, unge og familier.
Langebyhus rummer i dag:
- Tre aldersopdelte børne- og ungeafdelinger: 3–10 år, 11–14 år og 15–22 år
- En afdeling med to lejligheder til sårbare familier eller unge i udslusning (17–22 år)
Vi tilbyder døgnophold til børn og unge, der ikke kan bo hjemme, og til sårbare familier, der for en periode har et særligt behov.
Vores børn og unge har ofte været udsat for omsorgssvigt, traumer eller udviklingsforstyrrelser og kan udvise komplekse reaktionsmønstre som udadreagerende, selvskadende eller seksualiseret adfærd.
Om jobbet
Som medarbejder på Langebyhus bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi arbejder tværfagligt og relationsbåret. Du får en primær tilknytning til en specifik afdeling, men bidrager også fleksibelt på tværs af huset.
Du vil udover din tilknytning til afdelingen, få en særlig opgave med vores sundhedsfaglige indsats på tværs, og et samarbejde med den kommunale sundhedspleje.
Du kommer til at arbejde ud fra vores fælles faglige fundament, som bygger på tre centrale tilgange:
- Systemisk tænkning: Vi ser adfærd i kontekst og samarbejder med hele netværket
- Mentaliseringsbaseret miljøterapi: Vi arbejder med følelsesmæssig afstemning, regulering og forståelse
- Psykodynamisk og relationel tilgang: Vi ser adfærd som meningsfuld og bygger trygge, korrigerende relationer
Dine opgaver vil bl.a. være:
- at skabe stabile, udviklingsunderstøttende relationer i hverdagen
- at støtte børn og unge i følelsesmæssig regulering og selvforståelse
- at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, netværk og familier
- at deltage i faglig refleksion, dokumentation og behandlingsplanlægning
- at understøtte vores sundhedsfaglige vurderinger, instrukser og medicinhåndtering
Om dig
Vi søger en kollega, der både kan bidrage til vores daglige pædagogiske praksis, og være med til at sikre specifikke rammer og indsatser sundhedsfagligt.
Vi forestiller os, at du:
- har en uddannelse som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
- har viden om og/eller erfaring med børn, unge og/eller familier i udsatte positioner
- er rodfæstet, omsorgsfuld og fagligt nysgerrig
- arbejder refleksivt og ser værdien i både forskellighed og fælles retning
- er åben for udvikling og bidrager til et respektfuldt og levende arbejdsmiljø
Vi ansætter dig både for din faglighed og din evne til at samarbejde – begge dele er centrale for vores hverdag og den udvikling, vi er i gang med. Samt er det et krav, at du har kørekort.
Det er også et krav, at du er indstillet på at arbejde mest i eftermiddag- og aftentimerne.
Vagterne er fordelt i tidsrummet 06.30-23.00, og der er flest arbejdsdage i eftermiddag/aftenvagt, da vores børn og unge skal være i skole eller anden beskæftigelse.
Der arbejdes ligeledes hver 2. weekend.
Det er en forudsætning, at du kan rumme vores børn og unge, hvor kommunikation til tider kan være voldsom. Du skal kunne rumme dem og deres følelser, i den tid, hvor det er svært at forandre, og være klar til den efterfølgende opsamling og læring med vores børn og unge.
Vi tilbyder:
- et hus med høj faglighed, rolige voksne og relationel omsorg
- en hverdag med mening, struktur og pædagogisk kvalitet
- mulighed for at præge en ny opbygning og forme praksis i fællesskab
- tæt tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling
- en arbejdsplads, der prioriterer faglig sparring, supervision og opkvalificering
Hos os bliver du også en del af et hus med omsorg og professionelle, der gerne vil vores børn, unge og familier. Vi har planlagt fælles proces til understøttelse og fastholdelse af godt kollegaskab, i arbejdet med behandlingskrævende børn.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
- Straffe- og børneattest skal fremvises før ansættelse.
- Stillingen er på 37 timer ugentligt og indebærer dag-, aften- og weekendarbejde.
- Stillingen ønskes besat senest den 1. september 2026 eller hurtigst muligt.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: søndag den 9. august 2026
- Samtaler afholdes: mandag den 17. august 2026
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller vores arbejde, er du meget velkommen til at kontakte forstander Helle Rønnemoss på telefon 21 47 81 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Afdeling: Langebyhus
Ansøgningsfrist: 09 August 2026
Placering: Langebyende 20, 5471, Søndersø, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune ligger på det nordlige Fyn og omfatter blandt andet Otterup, Bogense og Søndersø. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur og stærke lokale fællesskaber, med fokus på nærhed, samarbejde og udvikling.
