Tilkaldevikarer søges til botilbud - Din mulighed for at gøre en stor forskel!
Frederiksberg Kommune
Friske tilkaldevikarer søges til et botilbud i Frederiksberg Kommune.
Har du tiden, motivationen og engagementet og ønsker du et meningsfuldt og måske studierelevant tilkaldevikararbejde? Har du flair for at tale med unge mennesker og støtte dem i at håndtere de udfordringer de møder til dagligt?Drømmer du om et ansvarsfuldt og givende vikararbejde, hvor beboernes trivsel, selvbestemmelse og udvikling er er i højsæde? Så er det måske dig vi mangler som vikar!
Vi søger snarest tilkaldevikarer til vores botilbud på Frederiksberg. Som tilkaldevikar skal du kunne springe til med kort varsel, og fleksibilitet er derfor nødvendigt.
Du behøver ikke meget erfaring, da du vil modtage en solid oplæring, men vi ser gerne du har lidt erfaring indenfor socialpsykiatrien, arbejdet på bosteder eller kendskab til målgruppen via andre indsatser.
Som person ser du muligheder, ressourcer og kompetencer i beboerne og siger ikke ”det har vi forsøgt før...”
Du kan håndtere en varieret og alsidig hverdag, hvor opgaverne kan svinge fra praktisk arbejde – som der er masser af – til samtaler, følgeskab til diverse og dokumentation af praksis.
Hverdagene bliver sjældent helt som planlagt, og dette frustrerer dig ikke. Som person er du én som finder dig til rette i vikarrollen og er en teamplayer der forstår vigtigheden af godt samarbejde, også når det ikke går din vej.
Lejlighederne på Lauritz Sørensens vej (LSV)
- LSV er et § 107 botilbud til 30 unge borgere mellem 18 og 45 år, beliggende på Frederiksberg i Solbjerg Have.
- LSV har to afdelinger – en dag- og en døgnafdeling hvor borgerne er tilknyttet afhængig af funktionsniveau. Arbejdstiden er morgenvagter, aftenvagter, døgnvagter (rådighedsvagter) – hele ugen, samt weekender og helligdage.
- De 30 borgerne bor i selvstændige lejligheder, hvortil der er knyttet en fælleslejlighed hvor personalet har deres udgangspunkt
- Beboernes udfordringer spænder bredt - autismespektrumsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser, misbrugsproblematikker og andre psykosociale udfordringer
- Arbejdet foregår med en recovery-orienteret tilgang, hvor der arbejdes med beboernes ressourcer, muligheder og ønsker for deres liv. Vi arbejder både individuelt og fællesskabsorienteret, og indsatsen afspejler vores helhedstilgang til mennesket – noget til hovedet, sjælen, kroppen og hjertet.
- På LSV gør vi trivselsfremmende aktiviteter ud fra et sundhedsfremmende perspektiv. Derfor har vi fokus på kost, motion og at gøre dette i fællesskab og vi er et Idrætscertificeret botilbud.
- Netværk og pårørende er vigtige for beboerne, og dermed også for os i vores arbejde. Vi vægter samarbejdet højt, og du skal derfor være indstillet på, at pårørende interesserer sig for det arbejde, du udfører.
Vi holder løbende samtaler til vikarstillingerne.
Løn- og ansættelsesvilkår ift. Frederiksbergs kommunes overenskomst med den relevante faglige organisation efter principperne om Ny løn.
Der skal fremvises straffeattest (den udvidede / offentlige) inden ansættelse i stillingen.
På tilbuddet er der indført røgfri arbejdstid, som vi forventer du kan efterleve.
Hvis du kan se dig selv bidrage eller vil høre mere om arbejdet, vil vi blive glade for at du tager kontakt til faglig koordinator, Thomas Poulsen på 28 98 50 75 eller mail .
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Lejlighederne Lauritz Sørensens Vej
Ansøgningsfrist: 30 September 2026
Placering: Lejlighederne Lauritz Sørensens Vej / Lauritz Sørensens Vej, 3, 2000, Frederiksberg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Frederiksberg Kommune
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.
