Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling i Nyre- og Urinvejskirurgisk Sengeafsnit

Region Nordjylland



Ønsker du at arbejde i et højt specialiseret kirurgisk speciale, hvor faglig udvikling, stærkt kollegaskab og patientnær pleje går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Nyre- og Urinvejskirurgisk Sengeafsnit bliver du en del af et speciale i rivende udvikling og et praksisfællesskab, hvor læring, samarbejde og trivsel er centrale værdier. Vi har en god balance mellem nye og erfarne medarbejdere, og vi prioriterer en kultur, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, dele viden og hjælpe hinanden.

Hvem er vi?
Nyre- og Urinvejskirurgisk afdeling er Region Nordjyllands højt specialiserede afdeling inden for urinvejskirurgi.

Vi plejer og behandler patienter med både benigne og maligne sygdomme, herunder:

  • Stensygdomme i urinvejene
  • Kræft i nyre, binyre, urinleder og urinblære
  • Prostata- og testikelkræft
  • Rekonstruktion af urinrøret, hvor afdelingen har landsfunktion

Vi møder patienter i både korte og længerevarende forløb – fra planlagte operationer til komplekse kræft- og palliative forløb. Mange patienter og pårørende kommer hos os over flere år, hvilket giver mulighed for at skabe stærke relationer og gøre en mærkbar forskel.

Afdelingens operationspatienter møder ind i hospitalets centrale Forberedelse og Opvågning (F/O). Her varetager vi både den præoperative forberedelse og den postoperative pleje frem mod udskrivelse. Det giver en alsidig hverdag med stor faglig bredde, tæt patientkontakt og spændende udfordringer.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som:

  • Har fagligt engagement og lyst til at udvikle sig
  • Trives i en hverdag med forandringer og højt tempo
  • Arbejder selvstændigt og kan prioritere opgaver
  • Bidrager aktivt til et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø
  • Har interesse for eller lyst til at lære det urologiske speciale at kende
  • Ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af patientplejen

Erfaring fra kirurgiske specialer er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter motivation, engagement og læringslyst højt.

Vi tilbyder

  • En grundig og struktureret introduktion
  • Mentorordning i minimum 6 uger, hvor du følger din mentors vagtplan
  • En spændende og varieret hverdag i et højt specialiseret speciale
  • Stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og imødekommende kolleger
  • Gode muligheder for faglig udvikling og læring
  • Dialogbaseret ledelse med fokus på medarbejderinddragelse og trivsel
  • Weekendvagt hver 4. weekend i fast rul

Om stillingen
Der er tale om en fast stilling som social- og sundhedsassistent i Nyre- og Urinvejskirurgisk Sengeafsnit.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026. Samtaler afholdes uge 34 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Konstitueret ledende oversygeplejerske Helle Thomsen mobil 41467533 eller Udviklingssygeplejerske Henriette Jensen mobil 21333148

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Er du nysgerrig på hverdagen hos os?
Følg Urologisk Afdeling på Instagram og få et indblik i vores speciale, faglighed og fællesskab.

urinvejskirurgisk_aalborguh
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026

Lokation: Aalborg Universitetshospital


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!