To kontaktpersoner til Thorupgården på Nørrebro
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist: 14.08.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Thorupgården opnormerer – har du lyst til at blive én af vores nye kolleger?
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro med fire specialiserede områder. Vi tilbyder pladser efter servicelovens § 107 og § 108. I de kommende år udfases § 108-pladserne gradvist, hvilket betyder, at målgruppen og opgaverne ændrer sig. Fremadrettet vil der være et øget fokus på socialfaglige indsatser, støtte til udvikling og rehabilitering samt borgernes trivsel og mestring.
Om Thorupgården og vores organisering
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud med fire specialiserede områder. På tværs af huset arbejder vi recovery-orienteret med fokus på trivsel, udvikling og støtte til hverdagsmestring. Opgaverne omfatter relationsarbejde, koordinering af borgerforløb og tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et tværfagligt team med både social- og sundhedsfaglige medarbejdere, hvor samarbejde, faglig refleksion og fælles ansvar er i centrum.
I Område 1 bor 34 borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer i alderen 18-55 år. Vi er en stabil og velfungerende afdeling, der vægter et godt arbejdsmiljø og høj faglighed.
Vores faglige tilgange
Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret samt med TBT (traume-bevidst tilgang) og har fokus på subjektivt oplevet livskvalitet under opholdet på Thorupgården. Målet er at støtte den enkelte i at leve et mere selvstændigt liv og hjælpe så mange som muligt videre til en bolig med mindre støtte og til at være en del af civilsamfundet.
Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes aktuelle livssituation, zone for nærmeste udvikling, behov og ønsker.
Sådan kan en hverdag se ud
Som kontaktperson på Thorupgården arbejder du tæt sammen med borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer. Du støtter den enkelte borgers trivsel, udvikling og vej mod større selvstændighed gennem relationsarbejde, koordinering og faglige indsatser. Samtidig formår du at bevare overblikket, balancere omsorg med tydelighed og navigere i en hverdag præget af skiftende behov.
Dine vigtigste opgaver og ansvar bliver at
- have det overordnede ansvar for egne kontaktborgeres forløb – herunder udarbejdelse, opfølgning og justering af individuelle planer
- yde daglig socialpædagogisk og praktisk støtte – fx støtte til personlig pleje, struktur, økonomi og deltagelse i aktiviteter
- understøtte borgernes recovery og udvikling mod et mere selvstændigt liv
- sikre korrekt og fagligt kvalificeret dokumentation samt løbende evaluering af indsatsen
- koordinere og samarbejde med pårørende, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage aktivt til den daglige drift, herunder medicinhåndtering, aktiviteter og et velfungerende tværfagligt samarbejde
Vi forestiller os, at du
- har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse som fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialpædagog
- gerne har erfaring fra socialpsykiatrien eller et tilsvarende område
- er fagligt velfunderet og bidrager aktivt til et stærkt tværfagligt samarbejde
- er nysgerrig på egen praksis og indstillet på løbende refleksion og evaluering
- motiveres af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme for et godt liv
- trives i en hverdag med kompleksitet og ser det som en mulighed for faglig udvikling
Du formår at bevare håbet og humøret i hverdagen og kan tænke kreativt samtidig med, at du står på din faglighed som omdrejningspunktet for dit arbejde.
Vi tilbyder
Som institution i socialpsykiatrien har vi et højt ambitionsniveau i arbejdet med botilbuddets kerneopgave – til gavn for både borgere, medarbejdere og ledelse. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser og komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer, hvor recovery, rehabilitering og den enkelte borgers udviklingspotentiale er omdrejningspunktet.
Hos os får du
- et fagligt ambitiøst og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på høj kvalitet i den socialpsykiatriske indsats
- mulighed for at arbejde helhedsorienteret med borgere med komplekse udfordringer, hvor relationen, borgerinddragelse og udvikling er centrale elementer
- et tæt tværfagligt samarbejde med borgere, kollegaer, ledelse, koordinatorteam og eksterne samarbejdspartnere
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge den faglige retning og være med til at udvikle fremtidens socialpsykiatriske indsats
- et arbejdsmiljø præget af nysgerrighed, refleksion, imødekommenhed og godt humør
- løbende supervision og faglig sparring
- gode muligheder for kompetenceudvikling gennem kurser og efteruddannelse, herunder NADA, TBT, LA2, medicinhåndtering samt Recovery og Rehabilitering.
Der er gratis parkering i aflåst kælder og mulighed for træning i arbejdstiden i et nyopført træningslokale.
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for de nævnte faggrupper og stillingens indhold.
Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.
Stillingerne ønskes besat henholdsvis den 1. oktober og den 1. november 2026. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, og vi beder dig oplyse referencepersoner.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Område 1 Yasmin Khoshkar Aavad på 2184 4187 eller koordinator Zara’a Abed på 2112 4752.
Læs mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside
Har du lyst til at blive en del af Thorupgården, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
