OK-Fonden Thea søger sundhedsfaglige medarbejdere
Ok-fonden
OK-Fonden Thea søger netop nu flere ansvarsbevidste sundhedsfaglige medarbejdere til vores tværfaglige team – gerne med erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien.
Stillingerne er på 32 timer om ugen i blandede vagter.
Om OK-Fonden Thea
OK-Fonden Thea er et socialpsykiatrisk bosted med 35 beboere, der er visiteret efter servicelovens §§ 107 og 108. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser, som har behov for støtte i hverdagen. Vi arbejder ud fra forskellige faglige tilgange og metoder, herunder en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, en systemisk tilgang samt NADA.
Vi er en del af OK-Fonden, hvor selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet er i centrum. Hos os er der plads til forskellighed, høj faglighed og ligeværdigt samarbejde, og vi har fokus på æstetiske og trygge rammer.
På Thea har vi stort fokus på personaletrivsel. Derfor tilbyder vi god normering, supervision, internatdage, madordning og flere årlige sociale arrangementer. Som en del af OK-Fonden får du desuden sundhedsforsikring, høj pensionssats, rabat på medlemskab af PureGym samt julegave.
Om stillingen
Som sundhedsfaglig medarbejder og kontaktperson får du en central rolle i beboernes hverdag. Du bidrager med sundhedsfaglig viden og er med til at sikre en sammenhængende og rehabiliterende indsats i tæt samarbejde med pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ledelse samt eksterne samarbejdspartnere.
Du skal arbejde i blandede vagter i tidsrummet kl. 7.00-23.00, enten dag- eller aftenvagt, med arbejde hver tredje weekend – eller hver anden weekend, hvis du foretrækker dette.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Varetage sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, observation og dokumentation
- Yde sundhedsfaglig sparring og rådgivning til kolleger
- Planlægge, støtte og følge op på beboerforløb
- Støtte beboerne personligt, socialt og praktisk i hverdagen
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder psykiatri og somatik
- Bidrage til faglig udvikling og kvalitetssikring
- Foretage personlig pleje samt varetage forflytninger, dog kun for et fåtal af vores beboere
- Arbejde systematisk med handleplaner og faglige mål
- Skabe struktur, forudsigelighed og ro
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og har lyst til at arbejde med voksne med psykiske udfordringer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og tager ansvar inden for dine kompetencer
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Tager ejerskab, holder aftaler og bidrager aktivt til fællesskabet
- Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet
- Er nysgerrig, opsøgende og fagligt engageret
Erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien er en fordel.
Vi tilbyder:
- En engageret og tværfaglig personalegruppe
- Introduktion og oplæring
- Løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø
Stillingerne ønskes besat den 1. september 2026.
Yderligere information: www.ok-fonden/thea/
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Senest den 16. august 2026 kl. 12.00.
Jobsamtaler: Der afholdes samtaler onsdag den 26. august 2026.
Spørgsmål til stillingerne: Ring eller skriv til Mia, sundhedsfaglig koordinator, på mobil 23 70 10 75 eller mail:
Afdeling: Bostedet Thea (psykiatrisk bosted)
Ansøgningsfrist: 16 August 2026
Placering: Mariendalsvej 30, 2000, Frederiksberg C
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ok-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
