Bliv afdelingsleder for nyt specialiseret botilbud - Altiden

Altiden



Brænder du for nærværende ledelse og faglig udvikling på det specialiserede socialområde?
Vi søger en afdelingsleder til et nyt botilbud, som åbner den 1. november. Så har du lyst til at være med helt fra begyndelsen og skabe en stærk faglig kultur i en ny afdeling? Motiveres du af at lede medarbejdere tæt på praksis og være med til at sikre høj kvalitet i indsatsen for borgerne? Så er det måske dig, vi søger.

Som en del af opstarten af vores nye botilbud får du allerede fra den 1. oktober en nøglerolle i at skabe fundamentet for den kommende indsats. Du bliver en central del af forberedelserne, inden de første borgere flytter ind, og får mulighed for at sætte retning for både kultur, samarbejde og faglig udvikling. Som afdelingsleder leder du med tillid, tydelighed og involvering og skaber rammerne for et arbejdsmiljø præget af trivsel, læring og fælles ansvar.

Botilbuddet er beliggende i Rungsted tæt ved vandet og rummer 25 pladser, heraf 12 §107- og 13 §108-pladser. Pladserne er fordelt på tre afdelinger. De rolige og naturskønne omgivelser understøtter borgernes trivsel og danner et stærkt fundament for det pædagogiske arbejde.

Målgruppen
Voksne borgere (18–85 år) med kognitive/intellektuelle funktionsnedsættelser eller psykiske vanskeligheder, herunder fx personligheds- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Målgruppen kan omfatte borgere med forandret virkelighedsopfattelse samt dobbeltdiagnoser og eventuel hjerneskade som følge af misbrug.

Nogle borgere kan være under psykiatrisk særforanstaltning (dom til behandling).

Din rolle – tæt på medarbejdere og borgere
Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af en afdeling og bliver en central del af både opstarten og den videre udvikling af botilbuddet.
Du får en vigtig rolle i at:

  • Opbygge et stærkt medarbejderteam og en positiv arbejdspladskultur
  • Sikre faglig kvalitet og implementering af metoder og tilgange
  • Skabe struktur, retning og gode samarbejdsrelationer i hverdagen
  • Understøtte medarbejdernes udvikling gennem sparring, feedback og nærværende ledelse

Du bliver en del af ledergruppen på botilbuddet og refererer til tilbudslederen. Sammen med de øvrige afdelingsledere bidrager du til udviklingen af et stærkt fagligt fællesskab og en ensartet kvalitet på tværs af huset.

Vores vision
Vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen.
Som afdelingsleder spiller du en vigtig rolle i at omsætte denne vision til praksis gennem din daglige ledelse af medarbejdere og fokus på borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet.

Dine primære ansvarsområder

  • Sætte retning for den faglige indsats gennem nærværende personaleledelse og udvikling af medarbejderne
  • Sikre høj faglig kvalitet gennem implementering af pædagogiske metoder, dokumentation og opfølgning på indsatser
  • Sikre en økonomisk sund drift i samarbejde med tilbudsleder
  • Skabe en kultur præget af refleksion, læring, samarbejde og kontinuerlig udvikling
  • Opbygge stærke relationer til borgere, pårørende, kommuner og øvrige samarbejdspartnere
  • Understøtte trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderfastholdelse
  • Drive rekruttering og onboarding, så afdelingen til enhver tid har de rette kompetencer

Vi forventer, at du

  • Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Har ledelseserfaring samt relevant lederuddannelse, herunder Diplom i Ledelse
  • Har erfaring fra det specialiserede socialområde og kendskab til Servicelovens §§ 107 og 108
  • Kan skabe struktur, overblik og retning i en dynamisk hverdag
  • Er synlig, nærværende og tydelig i dit lederskab
  • Er stærk i relationsarbejde og tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling i et nyt botilbud med stor mulighed for indflydelse
  • Mulighed for at sætte dit præg på kultur, samarbejde og faglig udvikling
  • Et tæt samarbejde med en engageret ledergruppe
  • Faglig sparring og udviklingsmuligheder i Altidens ledernetværk
  • Et stærkt bagland og supportfunktioner inden for HR, kvalitet og drift
  • Privat sundhedsforsikring til dig og dine børn
  • Medarbejderfordele via Visma LogBuy
  • Ansættelse efter overenskomst med SL/Dansk Erhverv

Yderligere informationer
Ønsker du at vide mere om stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte Tilbudsleder Susanne Risgaard Lemming på telefon 4178 7233.
Ansøgningsfrist senest den 6. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler med udvalgte kandidater den 11. og 12. august 2026.

Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor kvalitet, faglighed, ansvar og menneskelighed er i fokus.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden har siden starten af 2019 været en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +41.000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Læs mere på Altiden.dk

Afdeling
Socialområdet

Rolle
Afdelingsleder

Lokationer
Altiden Rungsted Strandvej

Ansættelsesform
Fuldtid


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 06.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!