SOSU-assistent eller SOSU-hjælper til blandede vagter i Distrikt Dronningborg
Randers Kommune
Ansøgningsfrist
16. august 2026
Ansættelsessted
Omr NORD Distrikt Dronningborg Mobil Dag
Tiltrædelsesdato
Senest 1. oktober 2026 - gerne tidligere
Kontaktperson
Christina Lund Poulsen , tlf. 21663367
Ansættelsesforhold
Fastansættelse 37 timer eller efter ønske.
Vær med til at forme fremtidens ældrepleje i et distrikt i god udvikling
To af vores erfarne kolleger har valgt at gå på pension efter mange års ansættelse i Dronningborg, og derfor søger vi nye kolleger til vores team.
Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og brænder du for faglighed, samarbejde og en meningsfuld hverdag for borgerne? Så har du nu mulighed for at blive en del af Distrikt Dronningborg.
Hos os bliver du ikke blot en del af driften. Du bliver en vigtig medspiller i udviklingen af fremtidens ældrepleje, hvor helhedspleje, tværfagligt samarbejde og stærke relationer danner fundamentet for indsatsen omkring borgerne.
Hvem er vi?
I Distrikt Dronningborg er vi cirka 50 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, der samarbejder om at skabe de bedste forløb for borgerne. Vores hverdag er præget af humor, åbenhed, faglig nysgerrighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, og disponenter. Hos os bidrager alle fagligheder med vigtige perspektiver, og vi lykkes bedst, når vi bruger vores forskellige kompetencer i fællesskab omkring borgeren.
Vi arbejder rehabiliterende og med afsæt i helhedsplejen. Vi tror på, at borgeren er eksperten i eget liv, og vi tilrettelægger indsatserne i tæt dialog med borgeren og de pårørende. Målet er at skabe trygge, sammenhængende og meningsfulde forløb, hvor borgerens ønsker, ressourcer og behov er udgangspunktet.
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår gennem stærke relationer, faglig refleksion og tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Derfor søger vi kolleger, som har lyst til at bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde og være med til at sikre kvalitet og sammenhæng i borgernes hverdag.
Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling frem mod integrationen af sygeplejen i distrikterne pr. 1. januar 2027. Det giver endnu bedre muligheder for et tæt samarbejde omkring borgerne, hurtige faglige vurderinger og mere sammenhængende forløb på tværs af pleje, omsorg og sygepleje.
Din rolle hos os…
Som medarbejder i Distrikt Dronningborg får du en vigtig rolle i arbejdet med at skabe gode borgerforløb af høj faglig kvalitet.
Du vil:
- møde borgerne med udgangspunkt i deres ønsker, behov og ressourcer
- bidrage til trygge, sammenhængende og meningsfulde borgerforløb
- samarbejde tæt med borgere, pårørende og kolleger på tværs af fagligheder
- arbejde rehabiliterende og helhedsorienteret
- bringe din faglighed aktivt i spil og bidrage med observationer, refleksioner og sparring
- være med til at udvikle arbejdsgange i takt med implementeringen af den nye Ældrelov
- dokumentere med fokus på kvalitet, værdi og helhed
- være en synlig og positiv del af teamets samarbejde og dialog
Vi søger dig, der...
- er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- er engageret og trives med ansvar
- ser mennesket før opgaven
- har blik for borgerens samlede situation og behov
- kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger inden for eget kompetenceområde
- kan skabe ro og bevare overblikket, også når dagen er travl
- reflekterer over teamets samlede opgaver og bidrager med faglig sparring
- ser værdien i tværfagligt samarbejde
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- har kørekort
Vi tilbyder…
- en arbejdsplads i udvikling med fokus på helhedspleje og implementering af den nye Ældrelov
- et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle fagligheder bidrager til den fælles opgaveløsning
- et godt og humoristisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- nærværende ledelse og gode muligheder for sparring
- et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer og erfaringer
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- en varieret borgergruppe med både yngre og ældre borgere
- medindflydelse på egen hverdag og arbejdspladsens udvikling
- plads til initiativ, kreativitet og faglige idéer
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre nærmere om indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte:Distriktsleder Christina Lund Poulsen , telefon 21 66 33 67 eller
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning elektronisk senest den 16. august 2026.
Der indkaldes elektronisk til ansættelsessamtaler, som afholdes 19. august 2026.
Ansættelsesforhold
Fast stilling i 2 vagtlag for øjeblikket overvejende aftenvagter og arbejde hver 2. weekend i aftenvagt.
Timetal efter ønske.
Vi er som udgangspunkt åbne for ansættelse på fuld tid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning.
Tiltrædelse
Senest 1. oktober 2026 - gerne tidligere.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Randers Kommune
Randers Kommune ligger centralt i Østjylland ved Gudenåen og Randers Fjord og rummer både storby, landsbyer og stærke naturområder. Som arbejdsplads er kommunen organiseret i flere fagforvaltninger og arbejder bredt med velfærd, service, udvikling og lokalsamfund for borgere og virksomheder.
