Tre natmedarbejdere til 10-timers vagter, stor selvstændighed og mange sammenhængende fridage – bliv en del af Natbasen i socialpsykiatrien

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 17.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Natbasen udvider medarbejdergruppen, fordi vi i de kommende år skal understøtte flere borgere og samtidig styrke den social- og sundhedsfaglige indsats i nattetimerne. Vi søger social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere.
Mange af borgerne har tidligere kunnet klare sig med begrænset støtte om natten, men flere har i dag behov for tryghed, vejledning og faglige vurderinger i tidsrummet mellem kl. 22-08.00. Derfor søger vi nye kolleger, der har lyst til at bringe deres social- eller sundhedsfaglige kompetencer i spil i et specialiseret socialpsykiatrisk tilbud.

Om Natbasen
Natbasen er et veletableret tilbud i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed, der yder støtte til centrets § 105-botilbud og øvrige tilknyttede tilbud.

Støtten ydes både telefonisk og ansigt til ansigt med udgangspunkt i en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang. Natbasen har base på Bellahøjvej 44 i København NV, men yder støtte til tilbud i flere bydele, hvorfor der stilles bil til rådighed.

Vi er i gang med at udvikle Natbasen til en hybridfunktion, hvor medarbejderne både indgår i nattevagten på Kollektivhuset og yder støtte på tværs af flere tilbud gennem telefonisk rådgivning, tilsyn og udkørende indsatser. Natbasens åbningstid er kl. 22-08.00 alle ugens dage.

Om jobbet
Du indgår i et samarbejde med engagerede og erfarne kolleger med et højt fagligt niveau samt medarbejdere på de tilbud, der er tilknyttet Natbasen. Derudover samarbejder du med eksterne aktører som hospitaler, læger, psykiatri, politi og andre relevante samarbejdspartnere.

Hos os får du stor selvstændighed og høj grad af indflydelse på din arbejdsdag. Vi arbejder i 10-timers nattevagter, hvilket giver mange sammenhængende fridage og en god balance mellem arbejde og fritid.

'Anerkendelse begge veje, medbestemmelse, meningsfyldte opgaver, tid til at tale om opgaver, gode kolleger, plads til nye ideer og tillid-respekt', social- og sundhedsassistent, Hamide.

Vi lægger vægt på faglig kvalitet, engagement og ansvarlighed. I samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere er det vigtigt, at du bidrager aktivt til at finde løsninger og omsætter din faglighed til handling. Dokumentation ser vi som en vigtig del af jobbet og som et redskab til læring, udvikling og forbedring af indsatsen.

Om dækningsområdet og målgruppen
Natbasen understøtter flere tilbud i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed. Borgerne bor i egen bolig med individuel lejekontrakt og modtager støtte efter servicelovens bestemmelser.

Målgruppen er borgere fra 25 år og opefter, som har forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser, der kan være kombineret med angst, depression og eventuelt misbrug af rusmidler.

Mange af borgerne klarer store dele af hverdagen selv, men kan have behov for støtte, tryghed, vejledning eller faglige vurderinger i nattetimerne.

Som led i opnormeringen forventer vi at understøtte flere borgere med behov for støtte om natten. Derfor styrker vi nu den social- og sundhedsfaglige indsats for fortsat at kunne tilbyde en kvalificeret og recoveryorienteret støtte.

Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og sygeplejerske eller har anden social eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • har interesse for socialpsykiatrien og mennesker med psykiske og sociale udfordringer
  • ønsker at bidrage til en høj faglig kvalitet i indsatsen omkring borgerne
  • ser værdien i fyldestgørende dokumentation og kan inddrage et læringsperspektiv
  • benytter dig af – og tilbyder – faglig sparring som en naturlig del af arbejdet
  • finder det fagligt spændende at arbejde med komplekse social- og sundhedsfaglige problemstillinger
  • kan bevare ro, overblik og handlekraft i uforudsete situationer
  • møder borgere, kolleger og samarbejdspartnere med respekt og professionalisme
  • har gode IT-kompetencer
  • gerne har erfaring med elektronisk dokumentation og FMK, men det er ikke et krav

Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig. Uanset erfaring sørger vi for et grundigt introduktionsforløb, oplæring og en mentor, der hjælper dig godt ind i opgaverne og arbejdsfællesskabet.

Vi tilbyder
Hos Natbasen får du et meningsfuldt arbejde med stor selvstændighed og mulighed for at gøre en reel forskel for borgere med psykiske og sociale udfordringer. Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder tværfagligt og værdsætter faglig sparring, refleksion og samarbejde. Vi prioriterer, at du kommer godt fra start, og derfor tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, oplæring og en mentorordning. Derudover tilbyder vi supervision, personalemøder, kompetenceudvikling og kurser samt mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Natbasen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 22-08.00 alle ugens dage. Du arbejder i 10-timers vagter efter gældende vagtplan med fem vagter den ene uge og to vagter den anden uge, hvilket giver mange sammenhængende fridage. Mødestedet er på Bellahøjvej 44 i København NV. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi reference. Derudover indhentes straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne afdelingsleder Helle Clemmensen på 40 48 62 05. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!