Lyngdal søger vågen nattevagt
Region Hovedstaden
Er du en rolig og nærværende person, som trives med selvstændigt arbejde om natten? Og vil du være med til at gøre en vigtig forskel for voksne med psykisk funktionsnedsættelse? Så er du måske vores nye kollega på Lyngdal.
Lyngdal er et botilbud med 24 beboere og 165 fastansatte medarbejdere. Beboerne er voksne med psykisk funktionsnedsættelse, og de har behov for støtte hele døgnet. Vi ligger i smukke omgivelser ved Rude Skov i Birkerød, og vi er meget fysisk aktive i dagtimerne.
Vi arbejder med 1:1-normering, og det betyder, at du som nattevagt har god tid og fuldt fokus på én beboer eller en mindre gruppe. Du vil opleve nætter, der varierer – fra stille og rolige til nætter, hvor en beboer har brug for ekstra støtte til at finde ro og tryghed.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet som f.eks. social- og sundhedsassistent, pædagog, pædagogisk assistent eller lignende – eller har relevant erfaring fra specialområdet
- Har kendskab til eller erfaring med autismespektrumforstyrrelser
- Er struktureret og kan støtte beboerne i en forudsigelig og tryg hverdag
- Er selvstændig, ansvarlig og trives med at arbejde alene om natten
- Har gode samarbejdsevner og en høj faglighed
Du skal kunne se dig selv arbejde med mennesker, som har en psykisk funktionsnedsættelse og autisme; det stiller store krav til en tryg og struktureret hverdag.
Om jobbet
Som vågen nattevagt på Lyngdal vil dine opgaver typisk omfatte:
- Tilsyn og omsorg med beboere gennem natten
- Støtte til beboere, der er vågne, så de får skabt ro og tryghed
- Hjælp til personlig pleje – flere beboere er blebrugere
- Lettere praktiske opgaver som f.eks. tøjvask
- Dokumentation af din indsats
”Dejligt med faste pladser og beboere, så man bliver tryg og god i relationen og til sin opgave. Jeg er også meget glad for, at mine kolleger er stabile og altid giver en hjælpende hånd”, siger en af vores nattevagter.
Vi tilbyder
- En stilling som vågen nattevagt
- Vagtskema efter 7/7-princippet: 7 dages arbejde, 7 dages fri
- Arbejdstid primært kl. 21:45–07:30 alle ugens dage
- Stor selvstændighed og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- Nærvær og god tid til den enkelte beboer takket være 1:1-normering
- Dygtige og samarbejdsvillige kolleger i et tværfagligt miljø
- Grundig oplæring i Lyngdals pædagogik og metoder
- Mulighed for faglig og personlig udvikling bl.a. Lyngdals egen uddannelse i special pædagogik
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået imellem Regionernes løn og takstnævn og Socialpædagogerne eller FOA.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Vi indhenter referencer samt udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye nattevagtskollega? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, dog senest søndag den 2. august 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelse gerne med start den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Vi skal modtage din ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående link.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Berg på hverdage imellem klokken 12:00-16:00 på tlf. 2058 6892, hvis du har yderligere spørgsmål.
Du kan læse mere om os her https://www.densocialevirksomhed.dk/lyngdal/sider/default.aspx
Vi anbefaler, at du kigger ind på vores Facebook, LinkedIn og hjemmeside for at se mere om, hvem vi er – og om vi er noget for dig. Du kan også lytte til Autisme på Lyngdal, dér hvor du henter dine podcast.
Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026
Lokation: Den Sociale Virksomhed
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
